Fæle Grøvter paa Nørrebroe.

Enhver anerkender vist med tak høje vedkommendes bestræbelser for at forskønne forstæderne og anlægge bekvemme og behagelige fodstier for fodgængerne og de spadserende. Men næppe ville disse bestræbelser opnå det tilsigtede gode øjemed på Nørrebro så længe denne vansires af de fæle, dybe grøfter som ikke alene strækker sig langs med Blågård ud til bommen, men endog findes på andre steder af broen. Husene har udløb til disse grøfter som derfor må modtage alskens urenligheder, der samlet og forrådnet afgiver i varme dage en ulidelig stank så at man ikke skal rose sig af den friske luft, man der indånder, men må ønske at være langt derfra. Om vinteren står disse grøfter fulde af mudder og vand og er farlige for de af broens beboere der i mørke skal gå til deres hjem. 

Anmelderen ved at 2 personer forrige vinter er faldet i en af disse grøfter. De blev siddende fast i mudderet og kunne kun ved nogle af beboernes hjælp slippe derfra. Ja, en ene af disse har forsikret at hvis han ikke havde været så heldig at komme til at stå på benene, men i stedet var faldet på maven eller ryggen, så havde hans redning været umulig. For han var da blevet kvalt i mudderet uden at kunne råbe om hjælp. Da der nu på nogle steder fx på den anden side af den vej der fører hen til fællederne, er ordentlige rendesten, så mener man at lignende også kunne anlægges i stedet for disse slemme og farlige grøfter, da grundejerne som har udløbsrender til disse, kunne beordres til at forlægge deres udløbsrene andetsteds hen. Man tror tingen gørlig og er derfor så dristig at gøre høje vedkommende opmærksom på det.

(Politivennen nr. 435. Løverdagen den 1ste Mai 1824, s. 7038-7039)

"Nørrebro vansires af de fæle, dybe grøfter som strækker sig langs med Blågård ud til bommen". Kort over Blågård 1825. Peblingesøen nederst, Ladegårdsåen til venstre, Nørrebrogade til højre og øverst gården Solitudes jorder.