Søndag den 4. i denne måned kom anmelderen på vejen til sit hjem til Søborghus. Hans karl holdt ved siden af vejen. På vognen var en anden karl sammen med hans egen. Den første havde et ærinde i kroen, og da de holdt udenfor kroen, blev der sagt til hans egen karl at han skulle komme ind da kromanden ville tale med ham. Efter et ophold hørte anmelderen et højt skænderi i krostuen, og at der blev nævnt tyv og tyveknægt, og da han gennem et åbent vindue så at kromanden med løftet hånd truede at angribe hans karl, råbte anmelderen til ham at han skulle komme ud og køre hjem. Men nu råbte en brølende stemme ud af vinduet at man vel gerne kunne vente og at det havde (med en ed) vel ikke sådan hast, samt at karlen var en tyveknægt og han kunne både lade ham og pigen arrestere. Endelig kom karlen ud af stuen, forfulgt af den skældende kromand der sagde at for denne gang kunne han slippe, fordi hans husbond var med. Men ved lejlighed skulle han nok finde ham.
En sådan brutal opførsel vil vist ikke trække næring til stedet, og derfor råder man manden til at beflitte sig på en mer spagfærdig opførsel. Mange rejsende har desuden modbydelighed for at tage ind i kroer om natten, da det er bekendt at man i kroer på landevejen har fundet mennesker der var døde, uden at det siden er blevet oplyst hvad der har forårsaget samme.
(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 6998-7000)
En sådan brutal opførsel vil vist ikke trække næring til stedet, og derfor råder man manden til at beflitte sig på en mer spagfærdig opførsel. Mange rejsende har desuden modbydelighed for at tage ind i kroer om natten, da det er bekendt at man i kroer på landevejen har fundet mennesker der var døde, uden at det siden er blevet oplyst hvad der har forårsaget samme.
(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 6998-7000)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar