Billigt Ønske fra en Christianitter.

Anmelderen som en af Christianshavns beboere hvis vej til daglige forretninger såvel morgen som aften er over Langebro, langs det kongelige hømagasin og Filosofgangen, har længe som vist nok flere med ham, såvel christianitter i særdeles som københavnere i almindelighed der passerer nævnte vej, hidtil forgæves næret det håb at se adskillige mangler afhjulpet, og har herved formået Politivennens ærede udgiver til at indrømme nedenskrevne i sit almennyttige blad som fra dets første begyndelse har, og fremdeles vedbliver, at stifte meget stor nytte i forskellige henseender. Så meget mere som så vidt han rigtigt erindrer sig, før at have set berørte anke frugtesløse fremsatte i dette blad, vover han endnu engang at anmærke disse på ny, nemlig:

1) Trottoiret fra hjørnet af Wildersgade til hestegardens kaserne er i tilfælde af fugtigt vejr eller isslag på grund af dets slette brolægning næsten vanskeligt at betræde og trænger meget til en lille udbedring.

2) De brædder som ligger over kisterne langs det kongelige hømagasin, er ved de påslåede lapper i den forfatning at man på mærke vinteraftner er udsat for at falde og brække både arme og ben, især når de passeres af gamle svagelige folk, og det ville være tak værd hvis de måtte snart blev afløste med hele nye brædder.

3) At 1 til 2 lygter måtte blive anbragt ved klapperne på broen da man på mørke vinteraftener næppe kan se end hånd for sig, og ikke alene ved fald, men ved at støde på ildesindede mennesker, kan afstedkomme en skade og indjages en skræk man måske ikke let ville forvinde.

Skulle disse linjer opvække høje vedkommendes opmærksomhed, så at disse mangler måtte blive afhjulpet, ville det være anmelderen en kær erindring, ikke at se dem frugtesløse fremsat.

(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6801-6803)

Redacteurens Anmærkning.

Hestgardkasernen og hømagasinet var en del af den kongelige materialgård mellem Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade i København. Kasernen blev opført 1792 efter tegninger af arkitekten A.J. Kirkerup. Hømagasinet var beregnet for de de kongelige stalde og lå ud til Vester Voldgade. Begge dele brændte 1798, men blev ved kongelig resolution af 11.5.1798 genopført straks derefter. Bygningerne er delvist bevarede i dag.