Charlottenlunds Skov.

Københavns indbyggere mangler ikke forlystelsessteder. Broerne eller forstæderne tilbyder dans, musik, mad, drikke, gøglerier og mere, kildetiden ligeledes.

Den der er lysten efter sådant, søger da dertil. Men skal Charlottenlund også tilbyde ham det samme, så må det synes som om alt skulle opofres ham og intet blive til overs for den der i denne skønne natur ene søger ro, hvile og vederkvægelse efter arbejde, og nærer kun det fromme og vist nok ikke urimelige ønske: i landlig ro under træernes skygge, uforstyrret med sin familie og venner at nye sin medbragte, med flid erhvervede helligdagskost.

Denne anskuelsesmåde må som alt i verden enten være rigtig eller urigtig. Er nu det første tilfældet, så bør teltene med alt tilbehør vige fra Charlottenlund. Er det derimod det sidste, bør alt bliver der.

Forfatteren heraf der antager det første, vil fremsætte sine grunde til nøjere prøvelse. Han mener da at stedet selv som et kongeligt lystslot, ikke egner sig til at være sædet for vild tummel og bachantisk glæde. Den skrigen og støj som blander sig med de musikalske instrumenters toner, lyder til langt ud på natten i lang afstand derfra. Vejen dertil er altid opfyldt af ridende, kørende og gående som ytrer deres glæde på mange måder. Ikke sjældent forefalder klammeri, slagsmål og andre uordener. Alt dette virker ubehageligt på dem som for deres sundheds skyld, ønsker at nyde landlig ro på deres i nærheden liggende steder. Skulle det nu engang blive tilfælde at nogen af den kongelige familie ville tage sommerophold på slottet, var det da passende at der tillodes en sådan, den landlige ro forstyrrende kommers i nærheden af så høje personers bolig?

Det har, så længe forfatteren kan mindes, været tilladt at opslå telte og beværte med spise- og drikkevarer i Jægersborg Dyrehave, i den såkaldte kildetid. Dog var tiden indskrænket til 3 højst 4 uger. Årsagen til denne indskrænkning har formodentlig været for ikke at give alt for megen lejlighed til svir og en forvænnet levemåde. Men i Charlottenlund Skov er tiden ikke så knap afmålt. Fra forårets begyndelse til langt ud på efteråret, efter at løvet endog er faldet af træerne, finder dans, musik og beværtning sted her. Nærmere ved staden besøges det hyppigere af de klasser der ikke har evne til at køre og ikke bryder sig om at gå den længere vej til Jægersborg Dyrehave. Før lod et tjenestetyende sig nøje med en skovtur, nu løber de fleste derud hver søndag, og mange gange må husfaderen vente til langt ud på natten efter tyendet, der stolende på at Nørreport står åben, dvæler så længe som muligt på dette forlystelsessted. Her stiftes bekendtskaber, der ofte er lige farlige for personer af begge køn. Hvem ved hvor mange piger der har tabt sin uskyld, og hvor mange unge mennesker har lagt grunden til en levemåde der siden gjorde ham ulykkelig? - Det synes derfor forfatteren at både stedets værdighed, moral og hustugtens taler for at denne kommers bandlyses derfra.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 6994-6996)