Allerede sidste sommer blev anmelderen på en højst ubehagelig måde gjort opmærksom på et mandligt afskum som ofte indfandt sig i Kirsebærgangen og når han mærkede at ingen mandsperson var i nærheden, viste sig for forbigående kvinder og pigebørn, blottet og i en stilling hvorom den mindste levning af blufærdighed ikke tillader her at ytre sig tydeligere. Så vist som det er at hver dydens ven føler det højst vigtige i at bevare blufærdighed og sædelighed hos den opvoksende ungdom og i at undertrykke enhver spire hos samme til usædelighed, så harmende må det være at forældre eller formyndere nu ikke engang tør vove at sende deres børn eller umyndige personer hen på et sted som Kirsebærgangen uden opsyn af en mandsperson, med mindre de vil udsætte uskyldigheden for giftig kådheds forgiftende pest.
Kirsebærgangen o. 1840. Væggen, Københavns Bymuseum.
Også i det nu begyndende forår har nævnte afskum ladet sig se i Kirsebærgangen. Og da det vel for det første vil medføre nogen vanskelighed at hæmme hans skamløse adfærd på dette sted, så tror anmelderen at burde advare om ikke at sende børn i Kirsebærgangen uden i følge med mandspersoner. For afskummet holder udkig efter disse for ikke ved sin adfærd at udsætte sig for en velfortjent revselse. Imidlertid tør man vel håbe hvad man inderligt må ønske at en eller anden håndfast ærbarhedens ven kunne holde så godt udkig efter niddingen at dennes kådhed kunne ved en kraftfuld arm og en dygtig stok blive afkølet på en måde som for lang tid ville blive i hans erindring.
Nogle søndage om eftermiddagen har man også set en del drenge, ikke af den lavere klasse, men meget velklædte at drive deres spil i Kirsebærgangen ved Vesterport. De bemægtiger sig helt gangen så at andre spadserende ikke kan komme frem for dem, og kryber op ad volden som endnu p visse steder viser spor af deres øvelser. Sådanne drenge burde nok ikke uden opsigt tillades adgang til aflukkede spadseregange hvor svage personer ønsker at gøre sig en bevægelse og nyde frisk luft.
(Politivennen nr. 432. Løverdagen den 10de April 1824, s. 6988-6990)
Også i det nu begyndende forår har nævnte afskum ladet sig se i Kirsebærgangen. Og da det vel for det første vil medføre nogen vanskelighed at hæmme hans skamløse adfærd på dette sted, så tror anmelderen at burde advare om ikke at sende børn i Kirsebærgangen uden i følge med mandspersoner. For afskummet holder udkig efter disse for ikke ved sin adfærd at udsætte sig for en velfortjent revselse. Imidlertid tør man vel håbe hvad man inderligt må ønske at en eller anden håndfast ærbarhedens ven kunne holde så godt udkig efter niddingen at dennes kådhed kunne ved en kraftfuld arm og en dygtig stok blive afkølet på en måde som for lang tid ville blive i hans erindring.
Nogle søndage om eftermiddagen har man også set en del drenge, ikke af den lavere klasse, men meget velklædte at drive deres spil i Kirsebærgangen ved Vesterport. De bemægtiger sig helt gangen så at andre spadserende ikke kan komme frem for dem, og kryber op ad volden som endnu p visse steder viser spor af deres øvelser. Sådanne drenge burde nok ikke uden opsigt tillades adgang til aflukkede spadseregange hvor svage personer ønsker at gøre sig en bevægelse og nyde frisk luft.
(Politivennen nr. 432. Løverdagen den 10de April 1824, s. 6988-6990)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar