I nævnte blad har man beskrevet et mandligt afskum der viser sig i Kirsebærgangen i en skændig og nederdrægtig stilling som man må blues ved at nævne.
Dette menneskelig afskum har man siden den annonce i Politivennen ikke set. Men i forrige uge har denne person atter indfundet sig i nævnte Kirsebærgang og driver der sin nederdrægtighed så snart han bemærker at intet mandfolk er i nærheden.
Anmelderen erfarede sådant af sit barn, en dreng på henved 8 år, og ilede derfor så hurtigt han kunne for at få fat på denne nederdrægtige. Men det lykkedes ikke denne gang.
Afskummet kan være forsikret om at anmelderen heraf ikke skal ophøre at forfølge ham, indtil han får tag i ham, og får personen afleveret i rettens hænder til velfortjent straf, hvorefter man da ikke skal undlade at lade hans navn bekendtgøre offentligt.
Da straffen for sådan forbryder der træder blufærdighed og sædelighed under fode, ikke er anmelderen bekendt, så kan han ved denne lejlighed ikke undlade at anbefale genindførelse af den for lang tid siden afskaffede gabestok. En sådan maskine tror anmelderen vil virke langt mere på en forbryder af sådan natur, end fængselsstraf eller straf på vand og brød. I øvrigt tror anmelderen at indførelsen af en gabestok placeret på en befærdet plads til brug for forbrydere der er kvalificerede til flere ugers fængsel på vand og brød, ikke var at forkaste, da sådan straf når den ikke bliver anvendt for tit, vil gøre bedre virkning end al anden straf.
Nutidens sæder er vel ikke så ødelagt at der jo må findes glimt af æresfølelse. Gabestokken vil derfor være et afskrækkende middel mod at begå flere forbrydelser. Fængselsstraf ses ikke, men at stå til skam for et helt publikum et par timer og gane i en uge er noget enhver just ikke så gerne vil.
Det pro og contra der kan siges om dette tema overlader anmelderen til sagkyndiges nærmeste omdømme, da rummet her ikke tillader nøjere at afhandle denne genstand.
(Politivennen nr. 451. Løverdagen den 21de August 1824, s. 9096-9098)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar