Man skulle tro at det højere og lavere publikum i Dyrehaven måtte have fået nok af det " kalveskindbankende nonplusultra's" herlige kunster, eller fået ørerne nok så meget døvet. Men næppe må dette være tilfældet da han endnu på Vesterbro driver sit væsen. For dem som kunne finde behag i de barrierer denne trommeslager foreviser, fx at danse som en kakkerlak, lade sig hænge op ved benene osv., burde vel dyrehavetiden anses tilstrækkelig, især da der på Vesterbro desuden er lejlighed nok for mængden til at sætte deres få penge overstyr, ja måske langt flere offentlige steder end der er tilrådeligt for de ringere folkeklassers vel. For bekendt er den gamle regel: jo flere fristelser, jo større overtrædelse. Til sådanne barnagtige forlystelser har man penge at ofre, men mod sande kunstnere er man sparsom, skønt man der får noget ædlere for sine penge, og ikke lutter vind. Hvor er det muligt at gå Jerwitz' panoramaer forbi for at ofre til charlataneri eller kunstfærdigheder som ikke er en pibe tobak værd?
(Politivennen nr. 455. Løverdagen den 18de September 1824, s. 9147-9148)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen besvares i Politivennen nr. 456.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar