Erfaringen har lært hvor ofte større og mindre ulykkestilfælde er foranledigede ved tobaksrygen på sengen, og dog vil følgende flygtigt henkastede fremstilling af to nylig oplevede eksempler nærmere oplyse hvor letsindigt denne sag behandles af mange.
En som indsenderen meget vel kender, var i nogen tid indlogeret sammen med en vis handelsbekendt eller kommissionær i et værelse hvori der var to sengesteder. Sidstnævnte er stor ven af cigarrygen. Den nylig ankomne havde tidligere kendt sin stuekammerat og havde derfor også antaget dette lokale, da han kun benyttede det om natten. Han blev syg, ja endog betydelig syg. Efter i nogle dage at have gentagne blodstyrtninger og heftig feber, bortfjernede han sig fra det larmende selskab (for det er i en gæstgivergård) for at få den ro som i flere dage var blevet ham nægtet, al værtindens omsorg og mellemkomst uagtet. Dog næppe havde han lag sig til sengs den 24. juni om aftenen, før hans kammerat, cigarvennen, trådte ind i stuen med et lys, flankerede forbi naboens sengegardiner, satte samme på et for hans seng stående bord, tændte sin cigar, trak klæderne af, sprang i sengen og talte om det menneskelige livs fortrædeligheder. Den syge som var i fuld feber, havde nu det brændende lys lige i øjnene og naturligvis kunne der nu ikke tænkes på nogen sygdom. Det kunne omtrent være henimod klokken 11. Formodentlig læste skomageren nu i sin yndlingslekture: dramatiske værker. Imidlertid varede det ikke længe før en højtidelig stilhed begyndt at udbrede sig. Man kunne ikke engang høre bogens blade blive vendt. Dette bevægede da den syge til at stå op, da det allerede var blevet dag, og slukke det kun en fod fra sengegardinet stående lys, og se, naboen lå snorkende med cigaren i munden. - Men begynder man at tale om en sådan uorden, så bliver sagen næsten alle vegne anset for en ubetydelighed.
Endnu et eksempel på uforsigtighed. en vis mands kæphest er nu engang tobaksrygen, og da han foruden natten også tilbringer en del af dagen i sengen, så har han alle de nødvendige apparater på natbordet for altid at kunne lade en ny pibe følge på den udrøgede. Hans underholdning består i øvrigt i studium af kogekunst, kemi og magi. Denne tobaksven besidder den meget sjældne egenskab at kunne ryge hele kvarter mens hans sove, og da at vågne når piben er udrøget. Men sjældent er hans piber forsynet med hytter uagtet der dog altid tales om farligheden af at ryge under sådanne omstændigheder. Der indtraf da også et uventet tilfælde, og det endog ved højlys dag, idet at der udbredte sig en brandlugt fra sengen. Tobaksrygeren sprang op af sengen, uvis om hvor ilden var, som han efter forgæves at have søgt efter i nogen tid, fandt tæt ved hovedgærdet, og slukkede ved at trykke sengelagenerne tæt på samme. Anledningen til ilden var i nogen tid ubegribelig, hvorledes den kunne opstå bag ved da man dog almindeligvis holder piben forud, eller til siden. Men efter nogle undersøgelser løste gåden sig meget naturligt. Tobaksvennen havde for nogen tid siden tændt et stykke svamp og lagt det på piben, som var noget udrøget. Da nu tobakken ved sådanne lejligheder ikke gerne vil tænde godt, så holder man gerne hovedet højt i vejret. Formodentlig har han nu giet et stød med piben, hvorved svampen er fløjet ud og faldet ned på hovedpuden, hvor den da drev sit væsen til den før omtalte opdagelse skete. Men det kunne også være faldet på et andet sted, hvor det kunne have forårsaget større skade end nogle brændte hår og huller i lagnerne. Små årsager har ofte store virkninger og følger.
Da det nu er tilfældet at begge tobaksrygere kender hinanden, og begge taler tysk, så ville det virkelig være ønskeligt at de til gensidig belæring og bedring ville afhandle denne sag med hinanden for at give andre tobaksvenner et lærerrigt og almennyttigt eksempel.
(Politivennen nr. 445. Løverdagen den 10de Julii 1824, s. 8079-8083)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar