Skal der nu ogsaa ryges Tobak i Kongens Have?

En del folk - især af gammeldags tro - står i den uden tvivl forkerte mening at det er en lovstridig handling at gå med tændte tobakspiber og cigarros på gader og stræder, hølofter og hørkræmmerkældre, forbi skildvagter og krudttårne, etc. etc. Item imod anstand og god levemåde, på offentlige spadseregange og i dameselskab, for ikke at stikke ild i deres klæder - med hjerterne er det en anden sag - tilryge dem som ål eller makrel osv. Men, som sagt det må være en forkert tro. For ellers kunne politi og vægtere vel ikke så langmodigt som almindeligt tolerere sådan uskik både nat og dag. At de stakkels skildvagter søger at overholde deres instruks og den agt man skylder deres post, er forgæves. For som oftest får de gnubbede ord til løn og kan ikke tage til genmæle da de ikke må forlade posten, og skælderen i tilstrækkelig afstand udpumper sine grovheder. Det har anmelderen nogle gange set og hørt, og herved nogle gange taget sig den frihed at tilråde den arrige smøger at lade sin lumpenhed fare.

At nu så almindeligt endog enhver bonde, matros, soldater, dreng, tjenestekarl, ja moxen skoledrenge og de som nylig var det, skal have en cigarros i munden eller løbe med en pibe, er et i flere henseender vist ikke ligegyldigt dansebod- og krostueuvæsen. At tobakssmøgen for sømanden og enkelte personer kan være af medicinsk nytte, vil anmelderen gerne tilstå. Men følger deraf at hele folkeklasser, unge og gamle, skal æde medikamenter efter moden?

At lapsene nu også begynder i Kongens Have at udføre denne pøbelgemenhed, tilligemed mere andet charlottenlundsk uvæsen, forekommer anmelderen virkeligt alt for janhagelmæssigt. Og han tror derfor i tide at burde gøre opmærksom på at vedkommende sørger for at man i denne Københavns herlighed der nu smykkes of forskønnes, må kunne udånde sin skønsomme erkendelse af kongens nåde og de agtværdige bestræbelser til at udføre samme - uden at blive tilrøget. Eftersom det rimeligste er en ren luft og ikke tobaksrøg, der skal søges på dette sted.

(Politivennen nr. 445. Løverdagen den 10de Julii 1824, s. 8083-8085)