Om dagen er man for nuværende tid her i staden temmelig fri for tiggeri. Men om aftenen overhænges man af dem såvel på gaderne som i husene. I skumringen kryber de frem fra deres vråer og driver deres væsen, indtil den tid vægteren indfinder sig på sin post. På Østergade findes en ikke ubetydelig mængde som trygler på gaden og i butikkerne. Blandt disse er isr en lurvet klædt, ikke aldrende person af et særdeles stygt udseende, meget påtrængende, og grov når man ikke vil give ham noget. Adskillige gange har denne lazaron været i anmelderens udsalgsbutik for at trygle, og kun med megen møje har han ladet sig afvis. Det ville være let at skaffe sig sådan påtrængende drukkenbolt fra halsen ved at bruge sin husret og kaste ham på døren, men da ville han i en så befærdet gade let samle folk sammen, og dette kunne muligvis have ubehagelige følger, da pøbelen ikke indlader sig i at undersøge hvem der har ret. Det virksomme middel mod sådanne besværlige tiggere ville nok være om et par betjente i oven nævnte tid patruljerede på Østergade og i dens omegn. De ville da tillige kunne pågribe sådanne omdrivende tryglere og henvis dem til arbejdshusene.
(Politivennen nr. 514. Løverdagen den 5te November 1825, s. 10230-10232)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar