Så behageligt det er for menneskevennen i disse næringsløse tider at se en mængde fattige folk skaffe sig et bidrag til underholdning ved at samle ben, så beklageligt er det ejendomsbesiddere når ejendoms rettighed og sikkerhed derved på det skammeligste krænkes. Disse bensamlere vil nu ikke længere lade sig nøje med at samle ben på jorden, men er forsynet med store spader, og benytter i særdeles måneskinsaftner og -nætter til at opgrave agre og grøfter, går endog ind i indhegnede haver og graver deri dybe huller, kort sagt skåner intet når de kun kan have formodning om at finde ben i jorden. Således kender anmelderen en mand for hvem de foruden at have nedbrækket et hegn, tillige have opgravet en af ham med stor bekostning ifjor opsat grøft og flere steder opgravet hans jord. Ja, endog enge og rugmarker skåner disse skattegravere ikke! For umælende der forstyrrer markfreden kan der dog ventes optagelsespenge, men for disse langt værre markfredsforstyrrere er der nok ingen der vil betale optagelsespenge. Ejerne af jorder omkring København og på dens grund kunne så meget mindre tåle at få deres hegn ødelagt, og deres jorder oprodede som de fleste må betale den uhyre høje jordskyld, en jordafgift der for få tønder land beløber sig lige så meget som en bonde betaler for en hel gård. Ønskeligt og rimeligt var det derfor vist at disse krænkelser af ejendomsrettigheder ved politiets kraftige omsorg blev hævede, så meget da de så let kan give anledning til flere. Måske var det ikke for meget om det pålagdes vedkommende benfabrikanter og benhandlere kun at købe ben af sådanne folk der med bevis kan godtgøre at have samlet disse med vedkommende jordejeres tilladelse eller på anden lovlig måde var kommet i besiddelse af samme.
(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9487-9489)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar