02 februar 2016

Om Vognes Holden paa Gaderne.

Når i en stad som København gaderne er for den offentlige passage og ingen handlende må udstille noget på fortorvene, hvorved passagen for fodgængere indskrænkes eller optages, har da vognmænd og hyrekuske rettighed til at optage en stor del af gaden ved at lade deres kareter, ja endog gadevogne holde i lange rækker udenfor og i nærheden af deres bopæl? I smalle gader fx Store Strandstræde er sådan holden af vogne ikke alene til megen hinder for de mange vogne som skal til kirke og til palæerne, men de stopper vogne ikke alene til megen hinder for de mange vogne som skal til kirke og til palæerne, men de stopper også adgangen til de næringsdrivende uden for hvis døre de holder eller betager skuet af et eller andet som i vinduer er udsat til skilt, så at ofte derved forvoldes tab i næringen. Dersom det er en selvtaget ret, så kunne man ønske den indskrænket. For enhver næringsdrivende borger bør jo på egen bekostning skaffe sig det til hans drift fornødne lokale og uden at hans medborgere for hans skyld skal lide skår i deres ret.

(Politivennen No. 477, Løverdagen den 19de Februar 1825. Side 9489-9490)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar