Som den der har tilbragt sine ungdomsår på landet, kan anmelderen erindre sig at brøndene der bliver renset et par gange årligt. Derimod har han i de 36 år han har tilbragt i hovedstaden aldrig bragt i erfaring at denne til vandets forbedring hensigtsmæssige rensning finder sted i samme eller forstæderne. Hvad han imidlertid ofte har været vidne til er at man har oppumpet skindene af vandrotter og andre dyr, samt at vandet har været stinkende, og at der på dets overflade har flydt en tynd, lysegul slimet hinde. Ligeledes har han gjort den iagttagelse at det vand der haves i murede brønde, er renere, klarere, mere velsmagende og følgelig sundere end det man får af de med planker beklædte brønde. Årsagen hertil er let at forklare. For 1. kan rotter og andre dyr let skaffe sig adgang til de sidstnævnte, ved at gennemgnave plankerne og således falde i brøndene, og 2. kan andre urenligheder lettere ved disse end ved de andre arbejde sig ned i brøndene, især hvor en slagter eller fiskebløder driver deres håndtering i nærheden af brønden, eller også som ofte er tilfældet, at lokummet er bygget tæt ved samme.
At vandet vi drikker, ofte er blandet med sådanne urenligheder, kan vores brøndgravere vist nok med fuldkommen vished bevidne. Anmelderen købte sig for nogle år siden en gård og opdagede nogen tid efter at der i samme var en tillukket brønd hvoraf pumperedskaberne var optaget. Han lod da kalde en brøndgraver der forsikrede at der i den tillukkede brønd var en god vandåret, dvs. kilde, og at samme ved at blive renset og muret på ny, ville afgive en sund og behagelig drik vand. Efter at brønden således var renset og muret, fik han det bedste vand han nogensinde ved at have smagt. Det var som godt vand bør være, uden lugt, smag og farve. Anmelderen mener derfor at årsagen til at vandet i vore brønde så ofte har afsmag, for størstedelen har sine grunde dels deri at de fleste brønde er beklædt med planker og dels deri at de aldrig bliver rensede. At mangel på rensning fremavler fordærvet vand, og at dette igen forårsager mange epidemiske sygdomme, er anmelderen tilbøjelig til at tro. Dog tror han det mest passende at overlade bedømmelsen heraf til det høje sundhedskollegium. Rigtigt ville det vist også være at man havde en fortegnelse over alle stadens brønde, samt at disse til visse tider på året blev efterset, hvorom indberetning burde ske til vandkommissionen der ligesom brandkommissionen burde være bemyndiget til at diktere de ansvarlige en klækkelig daglig mulkt hvis de udsatte mangler ikke bevisligt var afhjulpet inden en vis bestemt tids forløb.
Hvad anmelderen her har ytret, finder han efter sin anskuelse rigtigt. Dog da denne ikke kan være alsidig, ville en mere indviet vist fortjene publikums varmeste tak ved nøjere at drøfte dette så almeninteressante emne.
(Politivennen nr. 500. Løverdagen den 30te Julii 1825, s. 9891-9894)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar