Om det er tilladt kobbersmedene at udøve deres håndværk på de offentlige gader, spørges i Politivennen, og det besvares benægtende. Imidlertid har dog kobbersmedene i mands minde ved store brygger- og brændevinskedler arbejdet disse færdige på gaden udenfor deres værksteder, og man ved aldrig at dette er blevet dem forbudt, og det vist nok af den simple grund at det ikke lod sig gøre på anden måde. Da de ikke kan få disse store kedler ud af deres værksteds- eller husdøre, undtagen man ville have at de skulle som den projektmager der i sit hus byggede en mekanisk maskine som ikke kunne gå ud af døren, og derfor lod huset nedrive. Men de kunne jo leje sig lejlighed i store gårde, hører jeg sige. Det lader sig vel sige, men ikke så let udføre. For i de store gårde er gerne brillante værelser, og sådanne er ikke passende for kobbersmede, og disse værksteder. Det ville jo også forulempe de folk der boede i samme og i de tilhørende steder, lige så meget for dem der nu bor i nærheden af deres huse. Lejen i en sådan stor gård ville blive alt for trykkende. Ja, særdeles voveligt ville det være på det uvisse hån om at få det store arbejde at blive nødt til at fæste en sådan lejlighed. For som man hører, kan de længe forgæves vente efter samme, og hos enkelte udebliver det måske hele år igennem. For de kobbersmede som ejer deres eget hus, og i en række af år har drevet deres profession i samme, ville det vist være til stor skade at fraflytte de så længe iboede huse og enten blive lejere eller også selv vide at tilkøbe sig gårde med store porte på.
Enhver ny foranstaltning i denne henseende ville altså bidrage til at en del nyttige borgere blev undertrykkede, eller måske endog ødelagte, af hvilke der desværre allerede er nok. Indsenderen tror endvidere aldrig at have hørt at heste er løbet løbsk for kobbersmedenes hamren der desuden ikke er ulig skud, hvortil de fleste heste er afrettede. Men hvem der vel egentlig havde mest årsag at besvære sig over kobbersmedene, er naboerne, og jeg tror allerede at have sagt at det ville blive det samme hvis de arbejdede i gårde hvor de der bor sammen med dem, såvel som de tilstødende naboer, ville have samme forulempelse som nu. Der bliver altså nu kun tilbage at gøre det forslag at jage alle kobbersmede ud af byen.
At hugge og save brænde på gaderne er også et slemt onde som med hensyn til heste er langt farligere, ja endog farligere for fodgængere. Men det er et onde ligesom det med kobbersmedene som det selskabeligste liv i stæderne fører med sig, og man kan vel med rette spørge den kobbersmedenes antagonist hvorfor han ikke tillige påankede disse brændehuggerværksteder midt på gaden hvorved man let både an få økser og brændestykker i hovedet som er lige så farlige og skadelige!
Indsenderen heraf er hverken kobbersmed eller står i forbindelse med disse. Det er altså ikke af interesse at disse linjer er nedskrevet. Men af agtelse for de arbejdende klaser, og fordi jeg er af den mening at man i disse næringsløse tider ikke for en lille inkonveniens bør fremkomme med ensidige ønsker om nye foranstaltninger der kunne skade en hel klasse af arbejdende og næringsdrivende borgere. Men at man i en tid som nuværende hellere med glæde måtte høre flidens hammer buldre, i hvor ubehageligt det i og for sig selv måtte være.
(Politivennen nr. 500. Løverdagen den 30te Julii 1825, s. 9894-9898)
Redacteurens Anmærkning.
Debatten fortsætter i Politivennen nr. 504, 27. august 1825, s. 9961-9966: "Fornødent Gjensvar til Kobbersmed-Advocaten." Denne artikel er dog fortrinsvis en gentagelse af argumenter og oplysninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar