Der
var for en tid siden klaget over drengeuordener ved Krudttårnet ved
Østerport. Men der finder nu værre uordener sted der. Bag ved
nævnte krudttårn mellem dette og voldbakken finder man dagligt lazaroner
der efter at have sovet rusen ud, klæder sig ganske nøgne af og holder
renselsesfest der. Dette syn er i højeste grad ækelt og væmmeligt lige ved en offentlig spadseregang. Og det står i den yderste kontrast med
den ellers skønne udsigt man har fra denne voldbakke. Ligesom dette
væmmelige syn støder øjet, så lider næsen ikke mindre under de uhumskheder der er dynget op på samme sted.
"Bag ved
nævnte krudttårn mellem dette og voldbakken finder man dagligt lazaroner
der efter at have udsovet rusen klæder sig ganske nøgne af og holder
renselsesfest der." (Krudttårnet lå vist ved Dronningens Bastion, til venstre i billedet. Eget foto, taget fra Smedelinjen, 2015).
Dog disse krabater driver ikke blot deres uvæsen om dagen. Men om natten skændes og slås gerne et halvt dusin indbyrdes på dette deres sovested. Og i stærkt regnvejr som i den senere tid tyr de til de nærliggende kælderhalse og vræler og slås om disse til største uro for de omkringboende. Det lader ikke til at de bryder sig om vægteren da de formodentlig stoler på deres antal. Og han kan heller ikke indlade sig med dem så længe de ligger bag krudttårnet, da deres soveplads ikke vedkommer hans post, men hører til fæstningens grund.
Anmelderen af dette der ofte passerer den omtalte voldbakke, har tit gjort skildvagterne opmærksomme på disse nøgne krabater, og de har da også straks været villige til at jage dem bort. Men det hjælper kun et øjeblik da de enten kun forøger deres kammeraters antal på Grønningen eller efter en lille omvandring kommer igen for at fortsætte det begyndte værk. Anmelderen af dette tror at det mest hensigtsmæssige middel ikke er at blive jaget bort, men kun ved at pågribes og sættes til arbejde efter deres arbejdsførlighed, kan man befri publikum for synet af mennesker der er sunket til det allerlaveste trin og hvis blottelse og stillinger bag det allerede nævnte krudttårn og på flere steder i den allerhøjeste grad støder an mod sædelighed og velanstændighed. Det er også at frygte at et baghold af sådanne personer i de bestandigt kortere aftener kan blive farligt og give anledning til flere uordener.
Til høje ansvarlige henstilles således denne sag med det indstændige ønske om kraftige foranstaltninger i så henseende.
(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9968-9970)
Dog disse krabater driver ikke blot deres uvæsen om dagen. Men om natten skændes og slås gerne et halvt dusin indbyrdes på dette deres sovested. Og i stærkt regnvejr som i den senere tid tyr de til de nærliggende kælderhalse og vræler og slås om disse til største uro for de omkringboende. Det lader ikke til at de bryder sig om vægteren da de formodentlig stoler på deres antal. Og han kan heller ikke indlade sig med dem så længe de ligger bag krudttårnet, da deres soveplads ikke vedkommer hans post, men hører til fæstningens grund.
Anmelderen af dette der ofte passerer den omtalte voldbakke, har tit gjort skildvagterne opmærksomme på disse nøgne krabater, og de har da også straks været villige til at jage dem bort. Men det hjælper kun et øjeblik da de enten kun forøger deres kammeraters antal på Grønningen eller efter en lille omvandring kommer igen for at fortsætte det begyndte værk. Anmelderen af dette tror at det mest hensigtsmæssige middel ikke er at blive jaget bort, men kun ved at pågribes og sættes til arbejde efter deres arbejdsførlighed, kan man befri publikum for synet af mennesker der er sunket til det allerlaveste trin og hvis blottelse og stillinger bag det allerede nævnte krudttårn og på flere steder i den allerhøjeste grad støder an mod sædelighed og velanstændighed. Det er også at frygte at et baghold af sådanne personer i de bestandigt kortere aftener kan blive farligt og give anledning til flere uordener.
Til høje ansvarlige henstilles således denne sag med det indstændige ønske om kraftige foranstaltninger i så henseende.
(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9968-9970)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar