05 marts 2016

Dagens Bemærkninger ved det i sidste Numer indrykkede Spørgsmaal til Herr' Conferenceraad M. Stephensen.

Man tillader sig med den ærede udgivers tilladelse at optage følgende bemærkninger til det i sidste nummer indrykkede spørgsmål til højvelbårne hr. konferensråd, dr. juris M. Stephensen, i Dagen nr. 103, da man nærer den formodning at de ved at læses i sammenhæng med ovennævnte spørgsmål, vil være af almen interesse for en stor del af Politivennens læsere.

***         ***         ***

Uden at ville gøre mindste indgreb i hr. konferensrådens ret til selv at besvare det omspurgte, tillader anmelderen heraf sig med et par ord at ytre sin mening om hans virke som direktør for det Kongelige Islandske Landoplysningsselskab, en titel han giver sig i sit Island i det 18de Århundrede, side 421. Denne virken synes at være temmelig negativ, efter hvad der kendes til det offentligt, for jeg har aldrig noget sted set regnskab fra dette selskab, hvis medlemmers antal konferensråden i omtalte skrift s. 260 angiver til 1.200. Jeg kan derfor ikke andet end fuldkommen istemme spørgerens ønske, at få oplysning om selskabets status, hvis det eksisterer som sådant, og denne oplysning må konferensråden være kompetent til at give, så meget desto mere som det ikke er bekendt at en anden direktør nogensinde er valgt.

Derimod står i tillægget til Minisverd Tidindi 2. bind, 2. afdeling s. XLIII. summarisk regning over Islands Kongelige Videnskabers Stiftelses (Visinda Stiftunar) indtægt og udgift fra 1. oktober 1798 til 1. januar 1806, uddraget af dens hovedregnskaber og s. XLIV står under rubrikken indtægt: Det Kongelige Landoplysnings Selskab gav stiftelsen i penge den 1. oktober 1798 osv. Denne stiftelse kalder konferensråden i nævnte Minisverd Tidindi 2. bind, s. 475 Islands Offentlige Videnskabers Stiftelse, men han fortæller os dertil slet ikke når den er blevet kongelig. Heller ikke har jeg noget sted i konferensrådens skrifter truffet på noget sted hvor der talen om denne stiftelses begyndelse og fremvækst. Hvor nu konferensråden har fået denne kongelige stiftelse fra, er mig aldeles ubegribeligt, og man kunne let komme på at tro at den som kongelig blot eksisterede i konferensrådens indbildning hvis man ikke måtte være overbevist om at konferensråden som er en bekendt klog mand, ikke ville have begået den uforsigtighed at fingere noget kongeligt som ikke er til. 

Synderligt nok er det at efter at det Kongelige Landoplysnings Selskab har fourneret stiftelsen med penge, lader konferensråden nævnte stiftelse betale selskabets segl (se XLV. I. c). Det havde måske været lige så rigtigt at lade selskabet beholde dets penge, så at det selv havde kunnet betale seglet, og ikke behøve at modtage det som almisse af stiftelsen. Konferensråden ville derfor sikkert gøre almenheden en tjeneste, dersom han godhedsfuld ville meddele en fuldstændig underretning også om denne stiftelse, hvilken underretning i særdeleshed ville glæde indsenderen.

(Politivennen nr. 540. Løverdagen den 6te Mai 1826, s. 296-299) 

Redacteurens Anmærkning.

I en artikel i Dagen 8. maj 1826 svarer Stephensen at Politivennen-artiklens forfatter ikke har godtgjort sin kompetence til at afkræve de ønskede oplysninger. Derimod har forfatteren "skjult i dagblade at fremtræde på en skumlende måde, og derved tydelig røbe sin personlige ukærlige hensigt". Dernæst imødegår han kritikken ved at sige at han har bestyret selskabet i 32 år for 1.800 medlemmer. Men at han i 20 år ikke har haft med regnskaber og penge at gøre, det har G. J. Schagfjord. og købmand Ebbesen i Reykjavik. 

Det afføder to artikler i Politivennen: Politivennen nr. 542: "Berigtigelse af den islandske Justitiarii vrange Begreber om Anonymitæt, Skumleri og Politieomhu, mv." hvori Hald svarer at han jo har underskrevet artiklen med navns nævnelse. Han afviser skumleri og at han skulle have udstrakt sin politiomhu til Island. Artiklen undskrives denne gang: H. J. Hald. Desuden "Skrivelse til Herr' Conferenceraad Stephensen". I denne artikel tages Stephensen i forsvar og beklager den situation det har sat Stephensen i. Og referer så en længere samtale mellem tre personer, hver med sit synspunkt. Artiklen er underskrevet J. M. Klitgaard.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar