Som bekendt flyttedes bommen ved Store Vibenshus forrige år længere væk fra byen og en ny bolig blev opført til opholds- og beboelsessted for skillingsmanden eller som han muligvis hedder bomforpagteren.
Anmelderen skal ikke indlade sig på at bedømme om det ikke ville have været mere hensigtsmæssigt at nævnte bom siden den endeligt skulle forandre plads, var blevet anbragt endnu længere væk fra byen, nemlig på grænsen af stadens og amtets grund. Men han vil blot hensætte den bemærkning at dens anbringelse på dette sted i det mindste ville have forebygget de så bekendte tvistigheder som foranlediges derved at beboere på stadens grund måske alene fordi de boede udenfor bommen blev afkrævet bompenge ligesom med amtets beboere.
Til liden ære for ejerens smag for det anstændige og passende har det behaget ham ved siden af nævnte bolig ud mod landevejen at anbringe et lokum. Et møbel som vist nok burde anvises en mere passende plads og gives en sådan retning at de der befærder den alfar landevej, ikke uden nødvendighed skulle ulejliges af en sådan stankkule.
Anmelderen nærer det håb at høje ansvarlige under hvem vejopsynet henhører, vil udvirke at ejeren lader sit på urette sted anbragte nødvendighedsmøbel flytte bag hovedbygningen. Hvilket allerede kunne være sket. Anmelderen er nemlig vidende om at hr. møllermester Christensen på Christineberg Mølle, der som genbo daglig lider af vandhusets uddunstninger, har tilbudt at udrede alle med flytningen forbundne omkostninger.
Anmelderen tilføjer at han, og det endog af en udlænding med hvem han rejste til Helsingør, har hørt bemærkninger over hvor upassende det var at en sådan bygning fandtes anbragt ud mod en offentlig endog af de højeste personer stærkt befærdet landevej.
(Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 498-500)
"Til
liden ære for ejerens smag for det anstændige og passende har det
behaget ham ved siden af nævnte bolig ud mod landevejen at anbringe et
lokum." (Store Vibenshus fotograferet mellem 1880og 1910. Siden 1629 havde her været en bolig for bomforpagteren, den har dog højst sandsynlig ikke set ud som på fotoet. Københavns Museum).
Anmelderen skal ikke indlade sig på at bedømme om det ikke ville have været mere hensigtsmæssigt at nævnte bom siden den endeligt skulle forandre plads, var blevet anbragt endnu længere væk fra byen, nemlig på grænsen af stadens og amtets grund. Men han vil blot hensætte den bemærkning at dens anbringelse på dette sted i det mindste ville have forebygget de så bekendte tvistigheder som foranlediges derved at beboere på stadens grund måske alene fordi de boede udenfor bommen blev afkrævet bompenge ligesom med amtets beboere.
Til liden ære for ejerens smag for det anstændige og passende har det behaget ham ved siden af nævnte bolig ud mod landevejen at anbringe et lokum. Et møbel som vist nok burde anvises en mere passende plads og gives en sådan retning at de der befærder den alfar landevej, ikke uden nødvendighed skulle ulejliges af en sådan stankkule.
Anmelderen nærer det håb at høje ansvarlige under hvem vejopsynet henhører, vil udvirke at ejeren lader sit på urette sted anbragte nødvendighedsmøbel flytte bag hovedbygningen. Hvilket allerede kunne være sket. Anmelderen er nemlig vidende om at hr. møllermester Christensen på Christineberg Mølle, der som genbo daglig lider af vandhusets uddunstninger, har tilbudt at udrede alle med flytningen forbundne omkostninger.
Anmelderen tilføjer at han, og det endog af en udlænding med hvem han rejste til Helsingør, har hørt bemærkninger over hvor upassende det var at en sådan bygning fandtes anbragt ud mod en offentlig endog af de højeste personer stærkt befærdet landevej.
(Politivennen nr. 553. Løverdagen den 5te August 1826, s. 498-500)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar