Pladsen nr. 415 i Sølvgade var endnu for nogle år siden et af stadens skønneste haver, et lysteligt skue for mange omboende. Men den kom i nuværende besidder eje og, man kunne næsten sige, på vandalers vis, udslettedes da straks hvert spor af kultur, og den yndige have frembød kun et sørgeligt skue af ødelæggelsens vederstyggelighed. Dog sådant er jo noget hvori manden har lov at følge sin egen smag. Men da han i de senere år har gjort den til losseplads for den renovation han betaltes for at udkøre af byen, så bedes ærbødigst den høje autoritet der i fjor ved at betale ham at udføre en stor del af det indkørte, befriede nabolaget fra en næsen lige så ubehagelig som sundheden skadelig atmosfære, i år igen at se ind til ham, da han allerede begynder at samle en køn bunke af is, sne, gødning og alskens urenlighed.
(Politivennen nr. 527. Løverdagen den 4de Februar 1826, s. 68-69)
Redacteurens Anmærkning.
Sølvgade 415 er nutidens nr. 18. Huset er fra før 1737. Det er grunden hvor nu Sølvgade Skole har legeplads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar