19 april 2016

Besværligt Selskab i Grønningen om Aftenen

Mandag den 10. september klokken omtrent 9 om aftenen spadserede indsenderen i selskab med en dame i den del af Grønningen som er nærmest Toldboden. Vi satte os på en af bænkene ved den brede gang. Noget efter kom en patrulje forbi, og straks derpå en civilklædt som stillede sig bag et træ nærmest os i den tanke at være uset. Da han imidlertid mærkede at vi havde set ham, luskede han afsted. 

Men ikke længe efter så vi en mørk figur bag os som lå udstrakt tæt bag træet og var forsigtigt lejret i det skygge. Da personen mærkede at at vi havde set ham, rejste han sig, stillede sig foran os og begyndte på den mest lave måde at overfalde os med skældsord og truende fagter. Jeg bad ham på en kort, men alvorlig måde at forføje sig bort, da jeg ellers kaldte vagten til hjælp. Men han svarede på det at det brød han sig ikke om. Jeg blev i det samme opmærksom på en jæger af det sjællandske eller jyske jægerkorps som nærmede sig i gangen, og gik hen til ham og fortalte ham det passerede. Efter at have spurgt: om han var af patruljen? hvortil han svarede ja. Gavtyven kom nu også til og sagde til jægeren: "Hør du, kom, jeg skal sige dig noget". Hvorpå de begge fjernede sig i gangen. 

"En mørk figur lå udstrakt tæt bag træet og var forsigtigt lejret i det skygge. Da personen mærkede at at vi havde set ham, rejste han sig, stillede sig foran os og begyndte på den mest lave måde at overfalde os med skældsord og truende fagter." (Kastelsmøllen, set fra Grønningen. Eget foto, 2015).

Vi blev siddende på bænken en halv snes minutter mere hvorpå vi gik. Da vi kom til den nærmeste bænk, sad der en herre og dame, og bag deres ryg lå udstrakt i skyggen tæt ved træets rod den samme person som havde antastet os. Vi gik straks til de siddende og advarede dem mod ham. Men da han bemærkede at vi alle fire var opmærksomme på ham, rejste han sig hurtigt og løb henad Kastellet. Men vendte kort derpå om fordi der hørtes stemmer fra den side hvor han ilede hen. Og nu løb han tværs over Grønningen tæt forbi os og søgte at give os et slag med noget han havde i hånden. Men det blev forebygget ved at vi hurtigt trådte tilbage. Han forsvandt nu i den Grønning som vender mod Østerport hvor vi hørte hans ilende skridt og banden. Nævnte person var høj og smal, havde en mørk som det lod blå frakke på og hat og det lod til at ovennævnte jæger kendte ham. 

Da Grønningen er et meget søgt spadserested især for dem der bor i nærheden, så er det beklageligt at fredelige spadserende bliver forstyrrede der på en så fjendtlig og truende måde, ja måske endog kunne udsættes for noget langt værre. Man tør derfor håbe at de ansvarlige vil sørge for at de som elsker fred og ro kan nyde et gode i sikkerhed som vores landsfaderlige regering har hjemlet dem. Hvilket lettest vil kunne ske derved at patruljerne forstærkes og strengt pålægges at gribe enhver mistænkelig person eller enhver der søger at forstyrre fredelige spadserendes rolighed enten med ord eller gerning.

(Politivennen nr. 611, Løverdagen den 15de September 1827, s. 589-592).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar