12 april 2016

Forargelig Svømmen.

Det er sikkert højst naturligt og hensigtsmæssigt af og til at søge forfriskning i vandet i den trykkende sommerhede. Dels for at vederkvæge sit legeme, dels også for at skille sig af med den ureenlighed der ved den stærkere uddunstning samler sig i højere grad.

Det er imidlertid iøjnefaldende at det hvad angår anstændigheden ikke er ligegyldigt på hvilket sted noget sådant badning foregår. Som enhver total legemsblottelse kræver også denne et afsondret sted og som ikke er tilgængelig for alle og enhver Det er med hensyn til det at anmelderen som om sommeren hele tiden besøger Toldboden, finder den svømning som foretages der af drenge og halvvoksne mennesker, uanstændig og upassende og som derfor burde forebygges med skarpe forbud som overholdes strengt. Enhver der har sans for det sømmelige og delikate, føler det upassende og skadelige for sædeligheden i svømning på et sådant sted hvor mange mennesker altid færdes, såvel af mands- som kvindekønnet, hvilket sidste naturligvis lige så lidt undgår synet af de svømmende som enhver anden. 

Vor politilovgivning har også lagt en sådan synsmåde for dagen, og ved flere bud forbundet med straf søgt at afskaffe og udrydde svømning og badning på sådanne offentlige steder. Politiplakaten af 14. juli 1791 nævner en sådan svømning ved Toldboden, kanalerne og byens broer hvor passagen er stærkest, "forargelig", og for at forebygge sådant pålægger de skyldige mulkt eller korporlig straf. Men da erfaring viser at nævnte forbud ikke overholdes, tillader man sig at gøre vores for orden og anstændighed så virksomme politi opmærksomt på om det ikke ved strengere opsyn som muligt kunne pålægges de vagthavende betjente på Toldboden, lod sig bevirke at svømning på Toldboden for fremtiden helt og aldeles blev forebygget.

(Politivennen nr. 601. Løverdagen den 7de Juli 1827, s. 413-415).

Toldboden ca. 1830. Det var nu ikke her der blev svømmet, men på den anden side af broen. (Alfred Jeppesen: Fra det gamle København, 1935.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar