En af de vigtigste anordninger en læge udsteder ved sygelejet, er at den syge skal nyde uafbrudt ro. Og denne anordning føler enhver sig forpligtet til at efterkomme. Ja endog vedkommende hvem det ikke påhviler som umiddelbar pligt at være om den syge, forholder sig i almindelighed stille og rolige, når de ved at syge er i nærheden, som muligvis kunne foruroliges ved larm og støj. Det synes altså at være pligt for enhver der bor nær ved et hospital at sørge for, ikke ved nogen slags utidig støjen at overbevise de syge om at de er langt fra at befinde sig i rolighedens bolig.
Imidlertid synes det at portneren, opsynsmanden, betjenten (eller hvad han ellers er) ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel. Sandsynligvis er denne tuden for en del forårsaget ved at dyret mangler næringsmidler. På grund af at dets tuden er periodisk, er en af hovedperioderne for dets ubehagelige virksomhed den tid da middag holdes på hospitalet, og det altså formodentlig kan lugte maden. Om nu barmhjertigheden mod det har været større i juledagene end ellers, eller hvilken anden beroligende årsag der har fundet sted, kan man ikke vide. Men vist er det at hunden var meget mere stille og lod sig mindre høre i de dage end ellers var tilfældet, hvilket dog i de seneste dage atter har forandret sig da den især i middagstiden atter er blevet særdeles urolig.
Adskillige på hospitalet er så syge at de slet ikke kan tåle denne uharmoniske musik. Ofte kan det træffe at den syge just på den tid kunne nyde et øjebliks blund hvorfor nævnte betjent anmodes om at fodre sin hund så rundhåndet at den ikke af sult skal drives til på en sådan måde at tilkendegive sit mishag som mere træffer aldeles uskyldige end den det burde påminde. Men hvis ører formodentlig er alt for forhudede siden hundens tuden endnu ikke har kunnet nå dem.
(Politivennen nr. 628 Løverdagen den 12te Januar 1828, s. 26-28).
"Portneren ved det katolske
kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted
høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne
på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde
spektakel." (Frederiks Hospital i Bredgade, nu Dansk Design Museum. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020)
Imidlertid synes det at portneren, opsynsmanden, betjenten (eller hvad han ellers er) ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel. Sandsynligvis er denne tuden for en del forårsaget ved at dyret mangler næringsmidler. På grund af at dets tuden er periodisk, er en af hovedperioderne for dets ubehagelige virksomhed den tid da middag holdes på hospitalet, og det altså formodentlig kan lugte maden. Om nu barmhjertigheden mod det har været større i juledagene end ellers, eller hvilken anden beroligende årsag der har fundet sted, kan man ikke vide. Men vist er det at hunden var meget mere stille og lod sig mindre høre i de dage end ellers var tilfældet, hvilket dog i de seneste dage atter har forandret sig da den især i middagstiden atter er blevet særdeles urolig.
Adskillige på hospitalet er så syge at de slet ikke kan tåle denne uharmoniske musik. Ofte kan det træffe at den syge just på den tid kunne nyde et øjebliks blund hvorfor nævnte betjent anmodes om at fodre sin hund så rundhåndet at den ikke af sult skal drives til på en sådan måde at tilkendegive sit mishag som mere træffer aldeles uskyldige end den det burde påminde. Men hvis ører formodentlig er alt for forhudede siden hundens tuden endnu ikke har kunnet nå dem.
(Politivennen nr. 628 Løverdagen den 12te Januar 1828, s. 26-28).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar