Ønsker Vordingborg betræffende.

Den rejsende der besøger Vordingborg, vil næppe forlade denne lille by uden at erkende at kun dens beliggenhed og mærkværdige tårn giver den adkomst til idelig besøg af dem der elsker naturen og levninger fra Middelalderen. At der imidlertid såvel af byens indbyggere som af de rejsende savnes adskilligt der gør byen mindre behagelig, er iøjnefaldende, og indsenderen tillader sig at gøre opmærksom på følgende mangler:

1. Brolægningen gennem byens eneste lange gade burde snarest tilendebringes så den ikke skal stå for meget tilbage for den i Præstø og Køge, og dernæst må vel også tænkes på torvet der om efter- og foråret skal være helt mådeligt at passere.
2. Byens mange stråtage burde vel også efterhånden forsvinde så den ikke for en del beholder udseende af en landsby.
3. Den såkaldte Hans Madsens Bro trænger i højeste grad til istandsættelse.
4. Den del af byen der kaldes Klembæk, især Ridderstræde behøver at befris for nælder og urenlighed.
5. Der burde bestemmes torvedage for bønderne så byens indbyggere kan vide når de sandsynligvis måtte kunne få fødemidler. For tiden ved de kun tilfældigt når sådanne kan fås, og som oftest må de sælgende drage fra dør til dør for at kunne byde deres varer til salg.
6. Om der blev sat takst for adskilligt, ville det vist også bidrage til indbyggernes bekvemmelighed i en by hvor huslejen allerede er overdreven dyr og fødemidlerne ikke er mindre kostbare.
7. Latinskolen fortjente en mindre brøstfældig skolebygning.
8. Det var ønskeligt om man kunne sende breve direkte til Næstved og Korsør. For for tiden går brevene en lang omvej der ofte gør brevveksling unyttig.
9. Højst ubehageligt er det at man når Nyrådsporten er lukket, næsten på alle fire må krybe gennem et lille, ved siden anbragt hul, i hvis midte ydermere løber en rendesten der i fugtigt vejrlig gør passagen mere end besværlig. Er hensigten med den dårlige indgang at hindre toldsvig, da opnås den ikke. For ad mangfoldige andre veje giver byens beliggenhed lejlighed til at overtræde toldanordningerne.
10. På Færgegårdsvejen, indbyggernes sædvanlige spadserevej, savnes en del træer, og det ville være behageligt om andre blev sat i de manglendes sted.
11. I skovene der ligger ved byen savnes til dels eller helt bænke der dog med ringe omkostning og meget simpelt kunne anbringes af skovenes ejere til stor bekvemmelighed for de lystvandrende og de der tager del i skovballerne.
12. Den gamle mur ved Færgegårdsvejen fortjener, hvis den ikke i et uvejr skal styrte ud, en udbedring forneden.
13. I det gamle tårns øverste stokværk savnes den ellevte luge der er tilmuret. I alle lugerne er ruderne slået itu og ikke alle luger kan lukkes. Om der fandtes en bænk eller nogle stole samt en kikkert kunne fås sammen med tårnnøglen ville det vist glæde mange og med fornøjelse betales mere for adgangen til en så skøn udsigt. Tårnet burde fremdeles befris fra en del grus og urenlighed, taget efterses, døren mod sydøst gennem hvilken byens pøbel ved at krybe op ad muren slipper ind kunne lukkes, og ruder i samme anbringes til fornøden belysning, murens mangfoldige huller udfyldes, levninger af tilbygninger borttages, og den vestlige side oppudses uden at det oprindelige udseende forandredes. Fremdeles burde vel hullet hvor solskiven har været, udfyldes. Ved en sådan ubetydelig reparation der snart ville genvindes dersom betalingen erlagdes efter før i dette blad gjorte forslag, turde man vente at tårnets tilværelse sikredes for fremtiden.
14. Byens postvogne der tildels ligner de såkaldte kaffemøller, forårsager den rejsende en ubehagelig træk om fødderne der ville blive forhindret hvis de lidt mere lignede de vogne der fås i København, Roskilde, Køge osv.
15. Hvis kirkegården blev forskønnet lidt mere som den i Præstø ville det være til pryd for byen. Den stejle opgang til samme fra Kirkeskoven er ubehagelig især for gamle folk der fra Færgegårdsvejen går til kirke.

(Politivennen nr. 659, Løverdagen den 16de August 1828, s. 529-533)

"Den rejsende der besøger Vordingborg, vil næppe forlade denne lille by uden at erkende at kun dens beliggenhed og mærkværdige tårn giver den adkomst til idelig besøg af dem der elsker naturen og levninger fra Middelalderen." (Heinrich Grosch: Prospekt af Vordingborg, 1810. Statens Museum for Kunst.)