Da nattevægterne netop er ansatte for at våge over indbyggernes ro og sikkerhed om natten, så synes det at være højst urigtigt når de tillader sig at forstyrre og forurolige beboerne ved at rette deres råb op mod og hen til enkelte personer som de tror at kunne ulejlige med det.
Vist nok må og skal vægterne råbe, men de skal ikke henvende deres råb mod eller hen til enkelte personer hvilket gør dette endnu mere utåleligt end det ellers ville være.
Som bekendt kan det let endog blandt et stort antal mennesker bemærkes når et spørgsmål eller et råb rettes mod en eller anden. Hvor meget lettere vil det da ikke være tilfældet i nattens stilhed da kun en person fører ordet mens en mængde er tavse tilhørere.
Det er højst naturligt at nervesvage personer lider meget ved sådan personlig tilråb med en mere end almindelig lydelig stemme. Endog for den sunde er sådant ubehageligt. Men i høj grad ulejligende bliver det altid for enhver at forstyrres i sin nattero.
Man advarer derfor nogle nattevægtere om for fremtiden at afholde sig fra sådan skadefro skrigeri og derimod lade det være nok med at råbe som befalet er uden at anstrenge sig med at chikanere enkelte ved at rette deres uharmoniske stemme mod dem.
(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 550-551)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar