Bøn fra Landet.

Det er kendt at landmanden ved sognefogden eller hans bud bliver tilsagt til at køre kongerejse uden at man ser anden ordre end den der siges mundtligt ved buddet. Uagtet man nu ikke bør tvivle om at sådanne kørsler ikke sker oftere end nødvendigt, eller at de jo fordeles retfærdigt, så at der ikke kræves mere af en end af en anden, så ville det dog være ønskeligt om tilsigelsen til sådanne pligtrejser skete ved en trykt seddel der leveredes fra amtstuen til sognefogden som nu forsynet den med den mands navn hvis tur det var til at køre. Når disse sedler blev gemt, kunne der let ved årets slutning holdes en kontrol med amtstuen hvoraf det ville blive klart om enhver havde kørt den tur der tilkom ham, samt om at sognefogden ikke havde forlangt flere ture end han var berettiget til fra amtet. Sådanne sedler ville også forebygge den ubehagelighed for bonden at sognefogden tager vogn på hans regning når bondens dreng eller karl forsømmer at underrette ham om at han var tilsagt til at køre.

(Politivennen nr. 730, Løverdagen den 26de December 1829, s. 836-837)

Redacteurens Anmærkning

Kongerejser eller kongeægter var et begreb der stammede tilbage fra den tid hvor kongerne rejste rundt. Det var bøndernes pligt at transportere konge, følge og rejsegods. På Politivennens tid omfattede denne pligt udover kongen mm også de kongelige embedsmænd. 

I Politivennen er der adskillige artikler som argumenterer imod disse rejser som var en stor byrde for bønderne og som tilsyneladende også blev misbrugt af enevældens omfattende bureaukrati. Mod at blive fritaget for krigstjeneste kunne bønderne foretage sådanne ægtrejser for herremændene og godsejerne, altså en form for hoveri.