Når man kommer i Amaliegade enten fra toldboden eller fra Amalienborg Plads, og betragter de mange smukke og godt vedligeholdte bygninger, stødes øjet ved at beskue det almindelige hospital. Denne virkelig smukke bygnings facade ser så skiden ud at fremmede som ikke er bedre underrettet, må tro at det heller ikke står vel til med renligheden indenfor, hvilket i særdeleshed må være ubehageligt for de brave og virksomme læger, ved hvis bestræbelser renligheden, sygeplejen m.m. er således at derpå aldeles intet kan udsættes. Man må derfor ønske at det udvortes måtte svare dertil. En simpel afvaskning ville ikke koste meget, og måske allerede være tilstrækkelig. Har hospitalet ikke selv evne til at bestride en sådan udgift, skulle der da ikke findes en eller anden velgørende rigmand der ville komme det til hjælp? Sådan gave ville ikke være dårligt anvendt.
Ved denne lejlighed tillader indsenderen sig at fremkomme med et forslag. Som et bidrag til Frue Kirkes opbygning blev der for nogle år siden pålagt ethvert medlem af klubber og private forlystelsesselskaber at betale en specie eller 2 rigsbankdaler r. s. Kirken er eller vil som man venter nu snart blive aldeles færdig, og denne afgift formoder man skal da ophøre. Men indsenderens forslag er at den må vedblive og benyttes til offentlige bygningers afpudsning og vedligeholdelse da den både kan anses som frivillig og ikke falde nogen besværlig. Frivillig er den for så vidt det beror på enhver om han vil være medlem af en klub, og besværlig kan den heller ikke være. For den som kan tilbringe en stor del af sin tid i klubber, tage del i spillepartier, baller, maskerader, koncerter, kostbare måltider osv. må også let kunne afse 2 rigsbankdaler årlig til nyttige offentlige indretninger.
(Politivennen nr. 698, Løverdagen den 16de Maj 1829, s. 310-312)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar