Ønsker paa Nørrebro.

1) Det fortov som for en del år siden blev lagt på Nørrebro fra hjørnet af Blegdamsvej forbi Blågård til vejen der fører til den mosaiske kirkegård, var og er til megen nytte for fodgængere, men ville blive det endnu mere når det blev helt igennem stampet. For stenene i det er så ujævne og spidse opstående at det volder en meget ubehageligt fornemmelse at betræde dem når man ikke kan holde sig til fliserækken. Det har nu været i en så ubekvem tilstand i mange år, men kunne vist med et ringe arbejde afhjælpes hvorved vedkommende vile gøre sig de der besøger Nørrebro, og det derboende publikum meget forbundet.

2) Anmelderen heraf og flere venter at når teatret på Nørrebro i henseende til det omgivelser bliver komplet færdigt og det interimistiske plankeværk mv. borttaget, at der da om ikke før, sørges for en ordentlig brolægning som kan føre ind i bygningen. For et skammeligt søle har man måttet vade i, fx i afvigte efterår og altid når vejrliget ikke er tørt. Og at altså også stykket af jordvejen fra Nørrebros stenbro til træbroen der fører over grøften, brolægges. Dette kunne dagligt fodgængere hvis vej falder forbi Blågård, allerede rimeligvis have fordret, på grund af det uføre man ved denne indkørsel som den nu er, undertiden må vade over. For hvis fordring har vel her største grund, sidstnævnte fodgængeres eller det publikum der besøger teatret.

Skønt man formodede at denne træbro kun var interimistisk, må det modsatte næsten nu antages, eftersom der for enderne af dens rækværk er oprejst 2 store piller hvorpå i et par dage var anbrabt lygter, men som senere kun har tjent til at opslå plakater på. Uden hensyn til i hvilket tilsigtet øjemed pillerne er anbragt der, kan der rimeligvis føres anke over dem. For der er så lidt taget hensyn til at jordvejen egentlig er for fodgængere at man har tilladt sig at oprejse dem således at de står henimod 5/4 alen ind på jordvejen. Da man altså anser dette som et indgreb i det offentliges ejendomsret, og da fodgængere som passerer denne vej, især på mørke aftner, risikerer at få ansigt og lemmer forstødt på disse piller, venter man dem snarest muligt borttaget og rækværket forkortet inden dets behørige grænser. Ligesom også såfremt der fremdeles skal blive indkørsel over træbroen, at i det mindste det omtalte stykke af jordvejen brolægges.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 361-364)