Ved havneforordningen for København af 15. april 1682, såvel som også ved forordningen om havnevæsnet dateret 18. april 1744 er det forbudt at have lys tændt ombord på skibe som ligger i havnen eller ved kanalerne. På de tider da disse forordninger udkom, varede skibsfarten kun til september måneds udgang, og var standset vinteren over til om foråret. Nu derimod siden året 1807 kommer og afgår skibe hele vinteren eller så længe havet ikke er tilfrosset. I de korte dage er derfor dette forbud megen ulempe for de søfarende. For om formiddagen må skipperne eller købmændene ordne deres ærinder i byen, udføre deres principalers og egne kommissioner, og når de kommer fra Børsen, er det allerede mørkt i deres kahyt. De nødes da til at søge et værtshus for at ekspedere deres post, skrive regninger, føre regnskab osv., hvilket medtager en rum tid, hvori de dels virkeligt trængende til en eller anden fornødenhed, dels også til en slags vederlag for lys og ophold må fortære penge. Undertiden træffer de bekendt der søger stedet af samme årsag, og dette er en ny anledning til udgifter som kunne have været sparet når de havde kunnet udføre deres dont ombord, og som forøges jo længere de må ligge inden de får deres last udsolgt.
Hvad skibsfolkene angår, da er de i samme tilfælde. De kan naturligvis ikke finde sig i at ligge i mørke fra kl. 3 om eftermiddagen til henved kl. 8 om morgenen da deres forretninger på grund af dagens korthed, først kan begyndes. De søger derfor hen til kældrene hvori de koger deres mad, og at mange her vænnes til druk, spil og andet upriseligt levned hvorved de tilsætter hele deres tjente hyre, er vist nok mere end tænkeligt.
I England og på flere fremmede steder er det ikke alene tilladt søfolkene at have lys ombord, men endog at koge der. Regner man nu vore sine disse forbud skete, betydeligt forbedrede brandforanstaltninger og at skibene for hvis betryggelse enhver skipper eller købmand af yderste kræfter vil sørge, ligger i et element der så ganske modsat ilden, så tror man at have grund til at ytre det ønske at højere vedkommende ville lempe forordningens bud efter tid og omstændigheder ved for eksempel at tillade skibsførere at have lys tænkt ombord i de korteste dage om året indtil kl. 10 aften, så længe søen eller kanalerne er så åbne at intet er i vejen for at skibene i ulykkelige tilfælde kunne udhales eller sænkes.
(Politivennen nr. 679, Løverdagen den 3die Januar 1829, s. 1-4)
Redacteurens Anmærkning.
En næsten enslydende, og i hvert fald indholdsmæssig samme artikel stod at læse i Politivennen nr. 768, 18. september 1830 side 589-592: "Bøn om Lys". Her angives forfatteren af ovenstående at være major Kristen Kristensen, udgiveren af Politivennen. Politivennen nr. 1047, 23. januar 1836. Side 49-53 gentager udbygger argumenterne endnu engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar