Anmodning til Vedkommende, i Anledning af det, over de den 2den April 1801 faldne Søhelte, satte Monument paa Skibskirkegaarden.

Indsenderen heraf blev ved for få dage siden at besøge Skibskirkegården udenfor Østerport, opfyldt af en rimelig uvilje ved at se den tilstand i hvilket det over 2. aprils helte satte minde for nærværende tid befinder sig. Dette for enhver dansk så bemærkelsesværdige monument er nemlig i særdeleshed på den ene side ganske overgroet med en skov af nælder og tidsler af en størrelse langt over mandshøjde. Tillige er de fleste af de ved højens fod satte bautastene ganske usynlige på grund af overhængende grønt. Det er i sandhed i høj grad nedslående at se de i kamp for fædrelandet faldne mænds hvilested i en sådan tilstand. Man er derfor fuldkommen overbevist om snart at se dette onde afhjulpet, især da det kan ske med så ringe umage og uden nogen som helst bekostning. Ved at betragte vores kirkegårde ser vi de skønneste beviser på hvorledes de efterlevende lader det være sig magtpåliggende at frede om de elskede afdødes hvilested. Hvor meget mere kan dette sted da ikke gøre krav på en sådan omhu, da det indslutter benene af de mænd som faldt i kampen for vort land, og som på den mest glimrende måde viste hele menneskeheden at dansk kraft og tapperhed aldrig uddør. Her træder det offentlige eller med andre ord, nationen i familiens sted. Og det bør derfor være den vigtigt at se et den så dyrebart sted fredet på det omhyggeligste. Efter indsenderens uforgribelige mening har man også ladet den foran højen stående hæk alt for megen rådighed. Den synes i høj grad at kunne trænge til saksens tvang.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 546-548)