Indsenderen heraf, borger og professionist, rejste den 8. dennes ned til Roskilde for at forhandle mit arbejde hos købmændene, og ved fremvisning af den befalede passerseddel lod den vagthavende portbetjent mig passere. Men jeg havde kun været hos nogle få købmænd og intet afsat endnu, da to politibetjente kom og befalede mig at jeg skulle følge med til justitsråden. Jeg måtte altså følge. Da vi kom på kontoret, var der ingen anden end fuldmægtigen til stede som straks sagde at varerne var konfiskeret og tillige skulle jeg betal ene mulkt som var mere end varernes værd. Jeg blev derover meget ilde til mode og viste ham mit borgerskabsbrev som jeg havde taget med, men det hjalp ikke. Endelig lod han sig dog bevæge imod at jeg skulle give betjentene en dusør. Jeg tilbød dem da 3 mark som de sagde var for lidt, og da fuldmægtigen sagde at jeg ikke kunne give dem ringere end 1 rigsbankdaler, og dernæst at jeg straks skulle forlade byen, så efterkom jeg begge dele.
Jeg tillader mig derfor at spørge: må en mand ikke når han ikke kan blive af med sit arbejde i her i byen, søge at afsætte det i de andre købstæder? En rettænkende mand ser dog alletider at ernære sig og sin familie på en redelig måde uden at falde det offentlige til byrde.
(Politivennen nr. 742, Løverdagen den 20de Marts 1830, s. 187-188)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar