En sygekasse for tjenestefolk må unægtelig være meget ønskelig. Og det kan derfor ikke være underkastet tvivl at adskillige jo ville melde sig som interessenter i en sådan indretning ifølge den af kopiist Gylling i februar måned forrige år udstedte indbydelse, hvorefter kassen skulle træde i virksomhed allerede den følgende maj. Betalingen for hvert tyende bestemtes til 1 rigsbankdaler, 48 skilling sedler og tegn halvårlig, imod at patienten da nød kur og pleje på hospitalet.
Indsenderen heraf lod sig straks efter at indbydelsen var sket, tegne for to tjenestetyende, betalte sit kontingent og har endog betalt det årlige bidrag for halvåret, indtil 1. maj 1830. Lige så beredvillig som bestyreren af kassen var til at modtage hans penge, lige så sikkert havde indsenderen også ventet at når tilfældet blev som nu virkelig i vinter er indtruffet, at et af hans tyende blev sygt, han da uden omstændighed eller indvending kunne få samme indlagt på hospitalet på kassens regning. Men dette har ingenlunde været tilfældet. Tværtimod har han for egen regning hjemme hos sig selv måttet foranstalte tyendets kur og pleje.
Man tillader sig her at spørge: Hvortil nytter nu den sygekasse som hr. Gylling har behaget at modtage pengene til? Kan det nytte enten husbonden eller det syge tyende at der måske endelig og endelig føjes anstalt til dets indlæggelse på hospitalet når det næsten er restitueret og principalen imidlertid har måttet bære alle de byrder som han netop ved at entrere i en sygekasse ville undgå? Enhver ved hvor bekosteligt og vanskeligt det er ikke alene med hensyn til læge og lægemidler en syg skal bruge, men også med hensyn til det nødvendige lokale og den fornødne opvartning. Her spørges igen: Om en interessent i hr. Gyllings sygekasse ikke af denne med ret kunne fordre disse udgifter godtgjort?
Indsenderen beder om at vedkommende (in specie: attrående nye interessenter i hr. Gyllings sygekasses) behageligt vil tage foranførte i overvejelse.
(Politivennen nr. 736, Løverdagen den 6te Februar 1830, s. 81-83)
Et langt senere foto af Frederiks Hospital til Amaliegade. Fundet på Rigshospitalet og uploadet til Væggen af Peter Højsted.
Denne form for sygekasse adskiller sig en del fra de sygekasser der udsprang fra midten af 1800-tallet af at ubemidlede sluttede sig sammen om en sygekasse. Bl.a. laugsvæsnet finansierede sygehjælp af bøder fra laugskassen. Og da det blev ophævet i 1857, blev der indført mere faste former for sygekasser på landet og i byerne.
Amagertorv 4 er nutidens Amagertorv 8. Huset er fra omkring 1738, ombygget o. år 1800 og eksisterer endnu. (Huset ved renæssancehuset)
Artiklen besvares i Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 97-105.
Indsenderen heraf lod sig straks efter at indbydelsen var sket, tegne for to tjenestetyende, betalte sit kontingent og har endog betalt det årlige bidrag for halvåret, indtil 1. maj 1830. Lige så beredvillig som bestyreren af kassen var til at modtage hans penge, lige så sikkert havde indsenderen også ventet at når tilfældet blev som nu virkelig i vinter er indtruffet, at et af hans tyende blev sygt, han da uden omstændighed eller indvending kunne få samme indlagt på hospitalet på kassens regning. Men dette har ingenlunde været tilfældet. Tværtimod har han for egen regning hjemme hos sig selv måttet foranstalte tyendets kur og pleje.
Man tillader sig her at spørge: Hvortil nytter nu den sygekasse som hr. Gylling har behaget at modtage pengene til? Kan det nytte enten husbonden eller det syge tyende at der måske endelig og endelig føjes anstalt til dets indlæggelse på hospitalet når det næsten er restitueret og principalen imidlertid har måttet bære alle de byrder som han netop ved at entrere i en sygekasse ville undgå? Enhver ved hvor bekosteligt og vanskeligt det er ikke alene med hensyn til læge og lægemidler en syg skal bruge, men også med hensyn til det nødvendige lokale og den fornødne opvartning. Her spørges igen: Om en interessent i hr. Gyllings sygekasse ikke af denne med ret kunne fordre disse udgifter godtgjort?
Indsenderen beder om at vedkommende (in specie: attrående nye interessenter i hr. Gyllings sygekasses) behageligt vil tage foranførte i overvejelse.
(Politivennen nr. 736, Løverdagen den 6te Februar 1830, s. 81-83)
Redacteurens Anmærkning
Der er formentlig tale om fuldmægtig Joh. Gylling, Frederiks Hospital, Amaliegade 142, som beskrevet i Krak 1829.Denne form for sygekasse adskiller sig en del fra de sygekasser der udsprang fra midten af 1800-tallet af at ubemidlede sluttede sig sammen om en sygekasse. Bl.a. laugsvæsnet finansierede sygehjælp af bøder fra laugskassen. Og da det blev ophævet i 1857, blev der indført mere faste former for sygekasser på landet og i byerne.
Amagertorv 4 er nutidens Amagertorv 8. Huset er fra omkring 1738, ombygget o. år 1800 og eksisterer endnu. (Huset ved renæssancehuset)
Artiklen besvares i Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 97-105.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar