Svar paa fire Spørgsmaale i Dagen Nr. 9 f. d. A.

"Oldgesel Dædicken har bestilt 3 kareter til lig, hvoraf de 2 kørte hjem fra mig kl. kvart i ti til Christianshavn og den ene kl. kvart over 9, hvilket bevidnes af mig."
København den 1. januar 1830.
P. Petersen

Jeg kan ikke nægte at jeg og min kollega burde have påset at processionen var gået for sig i rette tid, hvorved den stedfundne ulempe muligvis var blevet forebygget. Men jeg tror også at de herrer som siden så rundhåndet har overvældet mig med bebrejdelser, havde handlet smukkere og venskabeligere når De som mere kyndige i sådant havde underrettet mig som ung og ganske uerfaren og påmindet mig i tide at tage bort med liget. Men derimod tror jeg ikke at hr Horn er kompetent til at give mig forholdsregler. For ved lauget findes ingen skriftlige regler, og i laugsforsamlingen da jeg tiltrådte oldgeselposten, er der ikke forkyndt noget for mig som jeg skulle rette mig efter. Og jeg har derfor i hvert tilfælde rådført mig med oldermand Christensen der i en del år har bestyret laugets affærer. Hr. Horn pålagde mig i lighuset at byde snaps og forfriskninger til sørgefølget. Men da jeg godt nok er oldgesel, men ikke agerer bedemandstjener, håber jeg at ingen lægger mig til last at jeg undlod dette.

Da hr. Horn endvidere udlod sig med at jeg ikke var værdig til at beklæde en sådan ærespost (som jeg også har antaget samme for at være), men tværtimod fortjente at blive afsat, så må jeg herved erklære at den ærespost der er forbundet med så mange chikaner og med æresbevisninger af den art som hr. Horn har opvartet mig med, har jeg ikke nogen grund til at agte så synderligt dersom enhver af mine kolleger ville gøre det samme, og vil jeg endog være tilfreds med at hr. Horn ifald det står i hans magt, overdrager den til en anden der ville finde større behag i sådanne æresbevisninger end jeg. Dog vil jeg selv have den ære på belejlig tid og sted at opfordre ham til det.

Da hr. Horn fremdeles tog sig den frihed at forordne at begge oldgeseller skulle besørge begravelse og at jeg under ungen omstændighed kunne være berettiget til det, så har han nok glemt at min kollega allerede i et år har båret byrderne af sin hæderspost og i laugsforsamllingen ved sankt hansdag forrige år er afgået. Men har på opfordring siden modtaget den for ordens skyld og for at assistere mig i sygdomstilfælde. At vi er kommet overens om at et eller andet forrettes af den ene af os, hvortil to ville være overflødige, forbyder ingen instruks bort set fra hr. Horn, som jo ikke kan give instruks. At jeg i øvrigt var bereettiget til at bestyre begravelsen eller overdrage samme til kvartermester Christensen på Almindelig Hospital, vil ses af følgende vidnesbyrd:

"Til afdøde guldsmedesvend Ernst Ramløvs begravelse har jeg underskrevet efter hr. oldermand Christensens, mig af oldgesel Gædicken leverede bevis, besørget begravelsen til den afdøde.
Christensen
Almindeligt Hospital den 3. januar 1830.

På opfordring om at gøre rede for at ingen ulempe eller skænden hidrører fra min side, har jeg været nødt til at bekendtgøre dette.

L.M. Gædicken
Oldgesel og guldsmedesvend
København den 10. januar 1830.

(Politivennen nr. 733, Løverdagen den 16de Januar 1830,Side 43-46).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 737, Løverdagen den 13de Februar 1830, s. 105-109.

Artiklen fra 16. januar 1830 mangler siderne 39-41. Det ser dog ud til at Gædichsens artikel vedrørende begravelsessagen er nogenlunde læselig i sin helhed.

I Krak 1830 og 1831 optræder ingen L. M. Gædecken, kun A. E. og J. F. Heller ingen A. G. Horn eller Ernst Ramløv.