20 juli 2016

Om Indretningen af 2den Plads paa Dampskibet, Frederik den Sjette.

Det er vanskeligt at sige om indretningen af denne plads er besørget så højst mådeligt for at afskrække folk fra at benytte den, eller af mangel på rigtigt overslag og tænksomhed hos bygmesteren. Man vil antage det sidste, for det ville være alt for odiøst at behandle dannede mennesker med ringeagt fordi de som rejser i nødvendige forretninger, ikke har 18 sølvdalere at kaste hen for at komme på 1. plads, og ligeså meget for tilbagerejsen. Anden plads har aldeles ingen bekvemmelighed, ingen køjer, ingen madrasser, den er lille og indskrænket. Det er altså godt betalt når man giver 8 sølvdaler for overfarten, og man burde vel være fritaget for kabyssens afskyelige damp og madlugt, der som en af besætningen udtrykte sig, ofte har lighed med stegekælderens. Kabyssen er anbragt tæt op til anden kahyt. Og ingen af dem kan lukkes så at nævnte damp og madlugt både dag og aften fylder kahytten og i høj grad forværrer søsygen. Ja endog fremkalder den hos dem som ellers er fri for det. 

Hertil kommer en anden lige så stor ubehagelighed: Adskillige af skibsmandskabet finder det for godt at indtage deres forskellige måltider i nævnte kahyt, og fortæller hverandre indbyrdes trivielle, til dels endog gemene historier som især for damer må være ubehagelige at døje. Til dette øjemed lejrer de sig om et af de borde der er bestemt for passagererne. Når dette er forbi, indfinder der sig et par tjenere som fylder bordet med terriner, fade, sauceskåle, tallerkener. Kort sagt alt det inventar som hører til spisebordene, og renser og afvisker dette i mag, mens de tillige lader deres dumme vittigheder høre. 

Undertegnede er overbevist om at dampskibets ejer ikke kender dette uvæsen. Vel var der på den nævnte rejse kun få passagerer på 2. plads. Men det var mennesker af de bedre klasser, hvoriblandt to damer. Og denne lille kahyt der i alle henseender er ubekvem og fyldt med med damp, indbragte dog denne gang omtrent 60 rigsbankdaler sølv. En leje for hvilken man vel var berettiget til at have dette lille rum til egen disposition. På dampskibet Prinsesse Wilhelmine er man fri for alle sådanne ubehageligheder, og kabyssen eller stegerset er anbragt på dækket, langt fra kahytterne.

(Politivennen nr. 770, Løverdagen den 2den October 1830, s. 631-633)

"Anden plads har aldeles ingen bekvemmelighed, ingen køjer, ingen madrasser, den er lille og indskrænket." (Thomas Kjølner malede efter original af Jacob Petersen "Hjuldamperen Frederik VI ud for Stevns," 1845. Kilde: M/S Museet for Søfart.)

Redacteurens Anmærkning.

Frederik VI var det første dampskib som blev bygget i Danmark, på Jacob Holms skibsværft 1830 i Strandgade på Christianshavn betalt af Lauritz Nicolai Hvidt. Skibet var 150 nettoregisterton, længde 127 fod eller knap 40 meter og kunne skyde en fart på 8 knob eller 15 km/t. Et par meter længere end dampskibet S/S Alexandra. Hjuldamperen Hjejlen der sejler på Silkeborgsøerne, er knap 27 meter lang. Frederik VI sejlede fra København til Kiel og Lübeck og forliste 1845 i Grønsund på en rejse til Flensburg.

I Kiøbenhavnsposten, 12. oktober 1840 kunne man læse følgende om skibet:
Dampskibet Frederik den Sjette
Det er almindelig antaget at Maskineriet i dette Dampskib er for svagt i Forhold til selve Skibet, og hvor velbegrundet denne Anke er, derom have Undertegnede havt rigelig Anledning til at overtyde sig aa den sidste Fart fra Kiel heril, hvor Skibet ikkun gjorde omtrent en halv Miil i Timen, uagtet den Modvind, hvormed det maatte kæmpe, var langtfra at kunne kaldes en Storm. Hvad der meget bidrog til denne Langsomhed, er, at Skibet var for stærkt lastet med Fragtgods, som endog indtog en Deel af Dækket. Følgen deraf var, at Skibet først ankom om Aftenen til Grønsund, som det skulde have passeret om Morgenen tidlig, og at det her kom paa Grund. Hvorvidt dette maa tiregnes - om end ikke Capitainen, saa dog nogen af mandskabet - tør vi ikke afgjøre, skjøndt vi ikke kunne lade ubemærket, at det vel hverken var fuldkommen mørkt eller haardt Veir, da vi løb fast i et Farvand, som Skibet saa ofte har passerte; men vist er det i alt Fald, at vi, efterat der hele Natten forgjæves var arbeidet paa at faae Skibet flot, og efterat Capitainen havde betydet os, at han ikke kunde indstaae for, at dette jo vilde medtage flere Dage, da Skibet var kommet paa Grund ved Høivande, og fast var boret ned i leret Bund, ved disse Omstændigheder saae os nødsagede til over Land at reise derhen, hvorhen Skibet for alt oppebaaren Betaling havde forpligtet sig til at føre os. Vi ansaa det for an Selvføge, at Skibets Rheder derfor skyldte os Skadeserstatning, men da han har afviist denne billige Fordring, saa have vi fundet os foranledigede til at offentliggjøre Factum; thi hvorvel vi ikke tvivle paa, at Concurrencen nok vil tvinge Vedkommende til at tage større Hensyn til Passagererne, saa anser vi det dog for vor Pligt at advare Andre, der lgesaa lidet som vi kunne være tjente med ad Retttens Vei at søge Opreisning for en ved Medcontrahentens culpa fremkaldt formeentlig Misligholdelse af den indgaaede Overenskomst, sig fo Skade at tage vare.København den 10. October 1840. Flere af Passagererne med bemeldte Dampskib den 6te October.
Jacob Holm skulle senere blive Københavns største skibsreder med 5 barkskibe, 9 brigger, 2 skonnerter og 2 kuffer. Hans efterkommere fortsatte firmaet op i vore dage. Hvidt havde i 1821 overtaget rederiet for det første dampskib Caledonia  - som Frederik VI afløste. Og blev senere handelsborgerskabets førstemand.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar