Om Kabberuse. *)

Nogle af de personer som giver sig af med at sælge og købe alskens brugte sager har indgået en forening om i fællesskab at købe løsøre på auktioner og siden dele fordelen mellem interessenterne. Og denne forening kaldes: Kabberuse. Hermed går det således til: Når på en auktion en af selskabet byder, tier de andre for at sagerne kan fås for godt køb. Byder derimod en uvedkommende, da driver selskabet ved overbud den ting der sælges, op for den bydende og lader sig den tilstås, om det endog skal betale meget dyrt, da den fælles fordel på andre købte sager, dækker et muligt tab. Efter auktionen holder selskabets interessenter indbyrdes på et eller andet sted, auktion over de købte ting, og den sum som nu udbringes over den virkelige auktionspris, deles mellem interessenterne. Denne uskik fremvirker virkelig større skade end ved første øjekast synes. For den hindrer den fri gang enhver offentlig auktion bør have, idet nogle enkelte ubemærket styrer samme og bringer priserne på de ting der sælges, til at stige og falde efter eget forgodtbefindende. Ved de lave priser der som oftest er under tingenes virkelige værdi, taber boernes kreditorer og arvinger ligesom også auktionskontoret en del af de dette tilkommende indtægter. Kabberusens interessenter har vist nok ikke den fordel de mener at have. For enhver enkelt interessent må på den indbyrdes auktion betale hvad han køber dyrere, end det på den virkelige auktion er blevet solgt for og en del af den part der tilkommer ham af det fælles udbytte, må han anvende på brændevin, punch m.m. hvormed der beværtes på det private auktionssted. At det her forefalder skænden, banden og anden usømmelig snak, som desværre ofte finder sted i udannede menneskers forsamling, vil man ikke omtale, da det anførte må være nok for at vise at denne uskik er skadelig. Men om den tillige kan anses ulovlig, er anmelderen ikke jurist nok til at kunne bedømme. Han udbeder sig derfor af en kyndigere svar på det, for ifald dette besvares bekræftende og han erfarer at uskikken ikke efter denne anmeldelse er ophørt, da at kunne give rette vedkommende en nærmere og fuldstændig oplysning om samme.

*) Ordet er her bogstaveret således som anmelderen har hørt det udtales. Formodentlig kommer det af de hebraiske ord: eller hvoraf det første betyder en selskabsbroder, det andet et selskab eller forsamling.

(Politivennen nr. 753, Løverdagen den 5te Juni 1830, s. 357-360)