Da man allerede ofte før i nærværende blad har set juridiske spørgsmål blive forelagt de retskyndige, håber man at bladets ærede læsere ikke vil undere sig over at se dette tal forøget med et par ikke uinteressante spørgsmål.
Når man ved hvor en ting er, siger et gammelt ordsprog, har man ikke mistet den. Sæt nu at man vidste hvor en uærlig slave fandtes, langt fra Stokhuset, uden bevogtning, kunne man da skønt han ikke er blevet efterlyst, fordre opbringerpenge når man leverede ham tilbage? - Hvad der går sagen tvivlsom er den omstændighed at slaven undertiden begiver sig hjem i sit gamle logis i Stokhuset, og derfor skønt han har værelse i byen, ikke egentlig kan anses som bortkommet. - Det er faldet indsenderen ind om ikke en stræben efter at forbedre misdæderen skulle ligge her til grund. Man har nu i lang tid tænkt på alvorligt at bevirke at straffen forbedrede forbryderen, og derfor har man såve her som i andre lande, især sørget for de yngres og mindre skyldiges skæbne. Men da disses antal vist nok er det største, så kunne man måske her ville forsøge at fjerne de gamle, forhærdede syndere fra de unge. Om man nu herved tænker på at forbedre en sådan gammel kæltring, eller blot på at han ikke skal fordærve de andre, vides ikke. Men det synes dog altid at være et farligt eksperiment. Rimeligvis må man dog have det første til hensigt. For dels opholder han sig på et sted hvor mange kundskaber er samlet (i nærheden af Regensen), og man kan da vente at oplysningens sol også vil sende ham nogle stråler. Dels finder man ham ofte liggende på landet om sommeren, til dels vel for hans sundheds skyld, til dels måske for at beundre den skønne natur, og derved komme til en mere levende erkendelse af sine synder. Om denne blide fremgangsmåde har bevirket hans forbedring, vides ikke. Måske praktiserer han endnu så småt i sin metier. Men interessant måtte det være at vide hvilke frugter man havde sporet deraf. For forbedrer han sig virkelig, burde dette jo bevirke en hel omvæltning i de bestående straffe. Man burde da være strengest mod de yngre, mindre skyldige, og mildest mod de ældre og groveste forbrydere. Således kunne fx vand og brød i få dage være passende straf for et par indbrug og for hestetyveri.
Endnu et spørgsmål. Hvorledes skal man forholde sig med en slave når man har kontraheret med ham før man vidste hvem han var. For den skade man kunne lide ved det, syntes det rimeligst at de der anstillede eksperimentet gav erstatning. Men disse ville vel sige at man skulle tage sig i agt, og det er dette indsenderen vil råde sine medborgere. Når de nemlig handler eller kontraherer med en de ikke kender, da altid at tage attest på at han ikke er en vandrende slave. For det vides ikke om der måske skulle være flere på prøve, i hvilket tilfælde det ville være til ingen nytte at nævne denne ene.
Til at besvare disse spørgsmål vover man at opfordre de herrer jurister. I al fald er det vist nok af sand praktisk interesse, da det ikke er en fiktion, men et virkeligt faktum, og det fortjente vel at behandles udførligere i det nye praktisk-juridiske tidsskrift hvortil man derfor vover at opfordre dets lærde udgiver.
F. Bremer.
(Politivennen nr. 758, Løverdagen den 10de Julii 1830, s. 435-438)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar