Ved at passere ud af Nørreport den 31. januar d. å. om eftermiddagen blev jeg af en karl og en anden person der foregav at være bomforpagter Clemmensens søn, anholdt for at betale bompenge. Men da klokken ikke var fire, syntes det mig underligt at bommen var lukket før den af høje vedkommende bestemte tid. På mit spørgsmål til skildvagten om klokken var fire, fik jeg til svar at han vidste det ikke. En anden mand kom til og sagde ligeledes at han ingen bompenge ville betale da klokken manglede 10 minutter i fire, hvilket han viste dem på sit ur. Dog for ikke at opholdes, hvilket min tid ikke tillod mig og for ikke at skændes med bomforpagterens søn eller bomkarlen, gav jeg førstnævnte en rigsbankdaler og bad om penge tilbage, men denne foregav at han ikke kunne bytte, og sagde at jeg enten måtte give småpenge eller også holde indtil han havde sendt bud til byen og fået sedlen vekslet. Men da heller ikke dette tilbud anstod mig, kunne dog bomkarlen endelig bytte sedlen. Hans egentlige mening var dog nok dermed at han ville opholde mig tiden til klokken blev fire. Dette er ikke første gang at nævnte bomforpagter har modtaget penge før den bestemte tid. Omtrent 14 dage før ovenstående passerede, kom jeg kørende ud af Vesterport og hørte da at der var spektakel med en af mine bekendte som havde måttet betale før tiden, men da han lovede at melde til vedkommende at de havde modtaget ulovlige bompenge, bad de ham straks om at modtage pengene igen, og efter den tid kørte såvel jeg som en del andre der holdt på stedet, uden at betale. Da denne opførsel og krav om bompenge før den fastsatte tid (hvorover der i faderens tid ofte er klaget) er højst urigtig, var det at ønske at Clemmensen af vedkommende måtte blive irettesat og indskærpet for fremtiden at lade sig nøjes med de ham med rette tilkommende bompenge.
(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 172-174)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar