For de mange som til fods passerer denne alle, er det højst ubehageligt at kørselen der især med de såkaldte drosker, i den senere tid har tiltaget så betydeligt at man først efter at være halvkvalt af støv og at have fået klæderne tilsølede kan nå den skønne have som den ædleste konge allernådigst tiltræder sine undersåtter adgang til, og hvor man nødigt vil spadsere i støvkåber eller arbejdsklæder. Men når man nøjere beskuer disse støvede ekvipager, da vil man finde at de som oftest benyttes af småherrer der endnu tydeligt bærer spor af æggeskallen, men forsynede med nutidens kavallermærke, en tændt cigar i munden (hvilket skomagerdrenge dog også har til fælles med dem) hånligt skuer ned på den vandrende embeds- eller forretningsmand der efter fuldendt gavnligt dagsværk søger vederkvægelse og adspredelse på den naturligste og mest hensigtspassende måde. Indsenderen vover i betragtnig heraf allerærbødigst at foreslå at kørslen i alleen måtte alene forbeholdes de til hoffet hørende ekvipager - hvilket han tror at have været tilfældet før - og at alle andre måtte henvises til de 2 andre, til højre og venstre værende veje.
(Politivennen nr. 815, Løverdagen den 13de August 1831, s. 576-577)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar