23 august 2016

En Ufuldkommenhed ved Postbefordringen for Reisende imellem Kjøbenhavn og Helsingør.

Jo mere almenheden påskønner de bestræbelser ved hvilke den kongelige generalpostdirektion efterhånden søger at bringe befordringsvæsnet i Danmark til nogenlunde at nærme sig den fortrinlighed til hvilken det er hævet i udlandet og i særdeleshed i de kongelige prøjsiske stater, desto mere må også enhver føle sig overbevist om at samme ønsker sig underrettet om de mangler som endnu findes ved enkelte grene deraf. Af denne årsag tillader indsenderen sig at henlede direktionens opmærksomhed på de såkaldte bivogne som afgives til befordring af rejsende mellem København og Helsingør når den egentlige postvogn er besat. Indsenderen lod sig onsdag den 12. oktober indskrives i Helsingør mod betaling af 1 rigsbankdaler, 4 mark for hvilken de rejsende efter generalpostdirektionens bekendtgørelser skulle befordres til København på 4½ time og på en bekvemt indrettet vogn. Men i stedet for at nyde denne befordring, blev ham anvist plads i en postvogn på det bageste sæde, hvilket var ophængt i remme uden fjedre, næsten lige over bagakslen, og i en så tålelig grad stødende at en blot nogenlunde svagelig person på ingen måde kunne have udholdt at benytte det. Desuden ankom vognen som ikke skiftede heste i Hørsholm, først kl. 2 til København, altså ikke efter 4½ time, men efter 6 timers kørsel.

Det synes uomtvisteligt at de rejsende for samme betaling bør nyde de samme fordele. Så længe altså bivognen ikke er erklæret for en simplere befordring end hovedvognen (og i dette tilfælde burde betalingen for samme være ringere, for da viste enhver hvad han havde at vente), kræver unægtelig retfærdigheden at denne må være lige så bekvemt indrettet, og tilbagelægge rejsen i lige så kort tid som den anden. For den tilfældige omstændighed at den ene rejsende indskrives måse få minutter før den anden, kan ingen retlig grund afgive, hvorfor den første skal nyde et så betydeligt fortrin frem for denne. For ikke at tale om at en offentlig autoritet i al fald bør holde dens offentligt tilsagn.

Indsenderen tror at den høje direktion som uden tvivl ikke er nøje underrettet om disse enkeltheder, vil dele hans anskuelse, og at den almindelige retfærdige forventning om bivognens bekvemme indretning og hastigere befordring, lig hovedvognens, snart vil opfyldes.

(Politivennen nr. 824, Løverdagen den 15de October 1831, s. 703-705)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar