Jøden der er sin religion med dens ceremonier hengiven, måtte være meget svag når han ikke af yderste kræfter ville kæmpe mod nyhedsjægerne der ville berøve ham hans kosteligste gode, i særdeleshed her hvor Salomons ordsprog (kap. 16, v. 13) så træffende passer til vores vise regeringsprincipper: 
. Retfærdigheds løber er kongerne en velbehagelighed, og den som taler oprigtige ting skal hver af dem elske!"
Når vores præst altså spørger om det ikke er lige meget hvad enten Schulchon (bordet hvorpå Tora læses) står i synagogens midte eller ende, da kan man ikke undres over dette spørgsmål når man betænker at han der bebor en række af værelser, kun har et - kvistkammer til overs i sin bolig, hvori man - vendende ryggen mod lyset -kan dyrke skaberen. Men tager han i betragtning at han er præst og hvad Orech Chaim (150. afdeling, første bind af den mosaiske religionskodeks) byder i så henseende, da burde han afholde sig fra sådanne ytringer.
Da menigheden har sat den tillid til hr. dr. Wolff at han ville træde i hans lærde og værdige forgængeres fodspor, forventer man ikke at blive skuffet i det, og at han som en ung mand ikke med påståelighed vil følge sit eget hoved, men anstrenge sig for at udfinde et moderationssystem der kan forene menigheden til kun et corpus, der er styret af en god mand.
Rygtet siger at 5 af de ærede repræsentanter vil afgå før (Gud ved om det er templet eller synagogen) åbnes. Forinden denne afgang (hvorimod man intet kan have at indvende) finder sted, ønsker man at det offentligt tilkendegives om der kan rummes det antal andægtige man kan antage som maksimum for de Guds hus besøgende af menigheden. Er dette ikke tilfældet, må man antage at de moderniserende, skønt tillige ved hjælp af de rettroende jøders penge, har ladet opbygge et tempel for sig alene, i stedet for den lovede synagoge til hele menighedens religiøse afbenyttelse og de udelukkede vil da allerunderdanigst ansøge om at måtte holde deres gudstjeneste i en af de gamle kirker, ligesom man ved retten vil kræve det tilbagekaldt man har indskudt til en synagoges opbyggelse der omskabes til et lille tempel hvori omtrent den halve menigheds andægtige til nød kan rummes - men dog få den fordel at bleve belyst af gas. Man ønsker dog at det tilfælde som i de engelske skuespilhuse har fundet sted, da ikke må indtræffe i templet, nemlig at et ubetydeligt tilfælde hvor da tiltrædende vind afgiver den største medvirkning til at fremme ondet, ikke pludselig må slukke det moderne, men skrøbelige lys og derved forsætte tempelherrerne i et mørke hvor de hverken an øjne det gode eller slette.
M. Levy
(Politivennen nr. 871, lørdag den 8. september 1832, s. 596-599.)
. Retfærdigheds løber er kongerne en velbehagelighed, og den som taler oprigtige ting skal hver af dem elske!"Når vores præst altså spørger om det ikke er lige meget hvad enten Schulchon (bordet hvorpå Tora læses) står i synagogens midte eller ende, da kan man ikke undres over dette spørgsmål når man betænker at han der bebor en række af værelser, kun har et - kvistkammer til overs i sin bolig, hvori man - vendende ryggen mod lyset -kan dyrke skaberen. Men tager han i betragtning at han er præst og hvad Orech Chaim (150. afdeling, første bind af den mosaiske religionskodeks) byder i så henseende, da burde han afholde sig fra sådanne ytringer.
Da menigheden har sat den tillid til hr. dr. Wolff at han ville træde i hans lærde og værdige forgængeres fodspor, forventer man ikke at blive skuffet i det, og at han som en ung mand ikke med påståelighed vil følge sit eget hoved, men anstrenge sig for at udfinde et moderationssystem der kan forene menigheden til kun et corpus, der er styret af en god mand.
Rygtet siger at 5 af de ærede repræsentanter vil afgå før (Gud ved om det er templet eller synagogen) åbnes. Forinden denne afgang (hvorimod man intet kan have at indvende) finder sted, ønsker man at det offentligt tilkendegives om der kan rummes det antal andægtige man kan antage som maksimum for de Guds hus besøgende af menigheden. Er dette ikke tilfældet, må man antage at de moderniserende, skønt tillige ved hjælp af de rettroende jøders penge, har ladet opbygge et tempel for sig alene, i stedet for den lovede synagoge til hele menighedens religiøse afbenyttelse og de udelukkede vil da allerunderdanigst ansøge om at måtte holde deres gudstjeneste i en af de gamle kirker, ligesom man ved retten vil kræve det tilbagekaldt man har indskudt til en synagoges opbyggelse der omskabes til et lille tempel hvori omtrent den halve menigheds andægtige til nød kan rummes - men dog få den fordel at bleve belyst af gas. Man ønsker dog at det tilfælde som i de engelske skuespilhuse har fundet sted, da ikke må indtræffe i templet, nemlig at et ubetydeligt tilfælde hvor da tiltrædende vind afgiver den største medvirkning til at fremme ondet, ikke pludselig må slukke det moderne, men skrøbelige lys og derved forsætte tempelherrerne i et mørke hvor de hverken an øjne det gode eller slette.
M. Levy
(Politivennen nr. 871, lørdag den 8. september 1832, s. 596-599.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar