Det som anmelderen i disse linjer vil omtale er vist nok før påanket, men han har den overbevisning at når en sag drøftes ofte, vinder dog til sidste fornuft og rimelighed sejr.
Første påskedag var naturligvis et stort antal tilhørere samlet til aftensang i Helligåndskirken for at opbygges ved den af hans hvbr. højærværdighed biskoppen holdte tale. Men anmelderen såvel som flere med ham, kunne skønt de stod i gangen lige overfor prædikestolen dog næsten intet høre, hvilket var en følge af den uophørlige vandren ud og ind af kirkedørene hvoraf den ene bestandigt tonede i den dybeste bas og drønede næsten som et kanonskud hver gang dem blev slået i (i Frue Kirke falder dørene på puder for ikke at gøre støj, hvilket anbefales), mens den anden bestandig knirkede i en fistel og råbte ynkeligt på smørelse. Når prædikenen begyndte, burde kirkens døre vist nok lukkes, og den samme orden iagttages som under konfirmationshandlingen er befalet. Endvidere forstyrredes andagten og roen ved ombæringen af de tit omtalte tavler som rimeligvis burde afskaffes eller på anden tid og måde ombæres. Men hvad der i nævnte kirke formerer disse tavlers støj er at de er forsynede med bjælder eller klokker så de lader sig høres lang tid før de ses. Himmelen og - - må vide af hvad årsag de der er anbragt. Så vidt anmelderen er bekendt, er sådanklingklang for længst afskaffet i de andre kirker.
Endvidere forstyrres roen i denne kirke derved at graverkarlen går foran den marcherende trop af de 4 eller 5 tavlebærende for at gøre plads for dem, og i pulpiturgangene pikker nogle gange på hver stoledør. Denne pikkerens forretning burde vel afskaffes, og kirkebetjentene med nøgle oplukke stolene for at erfare om nogen ville give i tavlen. For ingen veltænkende ville vel tage det ilde op at de gik lige ind uden at man foruroligedes ved at der først pikkedes på. Den højærværdige taler på 1. påskedag til aftensang vil sikkert selv have lagt mærke til en del af det her anførte, og vist nok derfor ved sin formående indflydelse sørge for at kirkeandagten i fremtiden ikke forstyrres.
(Politivennen nr. 798, Løverdagen den 16de April 1831, s. 264-266)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar