Det er nogle gange hændt anmelderen at jeg når jeg ventede breve af vigtighed fra fremmede steder, selv har henvendt mig til det hamborgske postkontor for at erfare hvilke breve der var kommet under hans adresse, og at få disse så betids som muligt. Men det har altid været mig umuligt at se mit ønske opfyldt før en time efter at kortene var udhængt. For ved posten ankomst og straks efter forsamler en stor mængde mennesker sig i postgården for at erfare om der er kommet breve til dem, og så snart kortene hænges ud, stimler de omkring disse så at kun få ad gangen kan læse den. Med denne læsning går det meget langsomt. For navnene på postkortene fra Hamburg er skrevet imellem hinanden, så at man er nødsaget til at gennemse alle postkortene, ja ofte 2 gange for at være sikker på ikke at have overset sit navn *). Er man nu endelig blevet færdig med 1 tavle, så må man arbejde sig frem til den 2., 3. og så videre, hvilket forårsager en trykken og trængen der er højst ubehagelig og bidrager til at forsinke eftersynet.
Disse ubehageligheder ville aldeles hæves når postkortene fra Hamborg var forfattet i alfabetisk orden, for enhver behøvede da kun at gennemse listen på de navne der havde samme begyndelsesbogstav som hans, og hvor meget eftersynet ville lettes, tid spares og trængsel forebygges er let at indse.
Denne forbedring ved postkortene kunne iværksættes uden bekostning og uden forøget arbejde for postvæsenets personale. Der kræves kun at postkontoret i Hamborg anskaffede en kasse med lige så mange rum som der er bogstaver i vores alfabet, og når det da blev pålagt de postbetjente som modtager brevene at nedlægge ethvert af disse i det rum der var betegnet med samme bogstav som adressens begyndelsesbogstav, så ville alle de indleverede brev ligge i alfabetisk orden og listen over dem lige så let forfattes alfabetisk som nu da de skrives pele mele imellem hinanden.
Anmelderen har før gjort vedkommende opmærksom på denne sag. Jeg har også erfaret at der i juli eller august 1830 var begyndt med et forsøg på en lignende forbedring hvilket kortene fra den tid kan bevise. Men hvad der har hindret fortsættelsen af denne til handelsstandens nytte og bekvemmelighed påbegyndte forbedring, har det hidtil været anmelderen umuligt at erfare. Jeg vover derfor ad offentlighedens vej at gøre den høje generalpostdirektion opmærksom på nytten af en sådan indretning, i det håb at denne ved de i flere år ved postvæsenets foranstaltede forbedringer udmærkede kongelige direktion, også vil tage denne sag i betragtning, hvorved den vil fortjene sig tak i høj grad af enhver mand der står i forbindelse med fremmede stæder.
Anmelderen der som ovenfor er sagt, ikke kan tro at denne indretnings fortsættelse vil have noget tav til følge for postvæsenet, er dog mødt den indvending at postbudene ville tabe i deres indtægter når de ikke fik så mange breve at ombære. Men dette kunne let erstattes ved at enhver der ved den nye indretning afhentede sine breve, betalte 3 til 4 skilling som da burde tilfalde vedkommende postbude. Denne udgift ville vist enhver finde sig i når han betimelig og uden trængsel og tidsspilde kunne få sine breve.
*) Navnene på kortene er ofte skrevet mere utydeligt end man skulle vente det af øvede skrivere. Dette gælder især om kortene fra Altona og Tønningen.
(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 161-165)
Disse ubehageligheder ville aldeles hæves når postkortene fra Hamborg var forfattet i alfabetisk orden, for enhver behøvede da kun at gennemse listen på de navne der havde samme begyndelsesbogstav som hans, og hvor meget eftersynet ville lettes, tid spares og trængsel forebygges er let at indse.
Denne forbedring ved postkortene kunne iværksættes uden bekostning og uden forøget arbejde for postvæsenets personale. Der kræves kun at postkontoret i Hamborg anskaffede en kasse med lige så mange rum som der er bogstaver i vores alfabet, og når det da blev pålagt de postbetjente som modtager brevene at nedlægge ethvert af disse i det rum der var betegnet med samme bogstav som adressens begyndelsesbogstav, så ville alle de indleverede brev ligge i alfabetisk orden og listen over dem lige så let forfattes alfabetisk som nu da de skrives pele mele imellem hinanden.
Anmelderen har før gjort vedkommende opmærksom på denne sag. Jeg har også erfaret at der i juli eller august 1830 var begyndt med et forsøg på en lignende forbedring hvilket kortene fra den tid kan bevise. Men hvad der har hindret fortsættelsen af denne til handelsstandens nytte og bekvemmelighed påbegyndte forbedring, har det hidtil været anmelderen umuligt at erfare. Jeg vover derfor ad offentlighedens vej at gøre den høje generalpostdirektion opmærksom på nytten af en sådan indretning, i det håb at denne ved de i flere år ved postvæsenets foranstaltede forbedringer udmærkede kongelige direktion, også vil tage denne sag i betragtning, hvorved den vil fortjene sig tak i høj grad af enhver mand der står i forbindelse med fremmede stæder.
Anmelderen der som ovenfor er sagt, ikke kan tro at denne indretnings fortsættelse vil have noget tav til følge for postvæsenet, er dog mødt den indvending at postbudene ville tabe i deres indtægter når de ikke fik så mange breve at ombære. Men dette kunne let erstattes ved at enhver der ved den nye indretning afhentede sine breve, betalte 3 til 4 skilling som da burde tilfalde vedkommende postbude. Denne udgift ville vist enhver finde sig i når han betimelig og uden trængsel og tidsspilde kunne få sine breve.
*) Navnene på kortene er ofte skrevet mere utydeligt end man skulle vente det af øvede skrivere. Dette gælder især om kortene fra Altona og Tønningen.
(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 161-165)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar