27 september 2016

Bemærkninger angaaende Hesteveddeløbene.

At de store forventninger som det københavnske publikum har haft om væddeløbene, ikke er blevet opfyldt, og at de fleste tilskuere, utilfredse med det lidet de havde set for deres penge, forlod dette skuespil, er bekendt. Men da vi nu oftere kan vente at mores på lignende måde, tillader indsenderen sig at bemærke hvad man i almindelighed fandt at udsætte på de ved væddeløbene trufne foranstaltninger.

1) Banens for store omfang. I fald den kun havde været halvt så stor, havde man dog set hver hest gennemløbe den 2 gange, og man havde kunnet overse hele banen. Desuden begyndte de fleste løb efter at hestene i skridt blev ført ned 1/3 af banen. De tilskuere som opholdt sig ved banens begyndelse, så derfor intet af løbet.

2) Den lange tid mellem hvert løb, af mindst en time, hvilket trættede tilskuernes tålmodighed. Hvorvidt en hel time var nødvendig for at veje rytterne, som i forvejen havde forsynet sig med den anordnede vægt, og derefter at bestemme hvilken hest havde vundet præmien, er indsenderen for uindviet til at kunne bedømme. 

3) De få heste som deltog i væddeløbet. Årsagen hertil var at en hest, Petronella, overtraf næsten alle de øvrige i hurtighed og vandt de fleste priser. Flere hesteejere som havde bestemt at lade deres heste løbe, holdt af den grund disse tilbage da de ikke ville risikere deres heste uden udsigt til gevinst. Ville det derfor ikke være fordelagtigt for flere som ønsker at deltage, ifald man fulgte den regel at en hest efter at have vundet en præmie, ekskluderedes fra at konkurrere om flere på samme dag? Også ville det være behageligt at have set bønderne deltage i væddeløbene, hvortil man let kunne opmuntre dem.

4) Plankeværket hvormed banen var omgivet og hvorved væddeløbene i København forhindres at blive hvad de er i England og andre lande, nemlig et nationalskuespil, da det her udelukker enhver derfra som ikke kan eller vil betale. De betydelige omkostninger dette plankeværk har krævet, alene for at afholde uvedkommende eller ikke-betalende tilskuere, og som endda ikke aldeles har svaret til øjemedet, skønnes at kunne være undgået. At de som ønsker at sondre sig fra den store hob og ønsker at sidde på bænke, eller de som foretrækker at se væddeløbene til vogns eller til hest, betaler derfor, er meget rimeligt, og en sådan betaling selv om den var mindre høj, end den der forlangtes 7. og 8. september, ville sikkert være mere end tilstrækkelig for at godtgøre alle omkostninger som bænke og rækværk om banen kunne medføre. år forinden hvert løbs begyndelse nogle husarer gennemred banen, forhindredes derved at nogen uforsigtig fandtes på selve banen og kom til skade. Efter forlydende har komiteen for væddeløbene indgået kontrakt med en mand om at påtage sig oprettelsen af tribunerne og det omtalte plankeværk, imod derfor i erstatning i 5 påfølgende år at få den betydelige adgangspris for samtlige tilskuere, subskribenterne undtaget. Som man hører er alle disse udgifter allerede dækket ved de to første dages indtægt. Man har altså årsag at lykønske vedkommende til en så meget fordelagtig kontrakt der endnu i 8 lignende dage sikrer et rigt udbytte.

(Politivennen nr. 873, lørdag den 22de september 1832, s. 622-625) 

Redacteurens Anmærkning.

Se også artiklen i Kjøbenhavnsposten den 20 september 1832.

Christian Holm (1803-1846): Hestevæddeløb (1833). Statens Museum for Kunst. Public Domain.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar