08 september 2016

Forhold staaer nu Catecheten ved det mosaiske Troessamfund i Kjøbenhavn til bemeldte Samfund.

Da dette embede i året 1815 fik tilværelse, bestemtes sammes funktioner til at forberede ungdommen af den mosaiske trosbekendelse i København til den befalede offentlige religionsprøve, til at afholde denne prøve såvel i København som overalt på Sjælland og til når det forlangtes mod betaling at give undervisning i religionen i samfundets to fattigskoler. Ligesom den senere ansatte præst i overenstemmelse med sin instruks nu har overtaget nævnte religionsprøve for så vidt København angår, således besørger han også ministerielle forretninger mm. som midlertidigt blev overdraget kateketen ved forrige rabbiners død. Og kateketen hvem det er tilfaldet at afholde religionsprøve og forrette vielser på Sjælland, men udenfor hovedstaden, står nu i reglen i intet andet embedsforhold til trossamfundet i København end betingelsesvis at give religionsundervisning i fattigskolerne. Det er så langtfra at han af samfundet offentligt erkendes for en dette vedkommende gejstlig embedsmand at han i agenden for den mosaiske synagoge end ikke findes anført blandt kirkebetjentene, heller ikke nu da præsten i nogle måneder er fraværende på en rejse, holder i stedet for denne religiøse foredrag på helligdagene eller den indførte almindelige kirkebøn. Dog er der ingen tvivl om at man hvis ministerialia skulle indtræffe i præstens fravær eller mosaiske trosbekendere skulle nedfæstes, ville anse kateketen som præstens vikar.

Ovennævnte forhold falder mildest sagt noget i det besynderlige. Da man har taget benævnelsen "kateket" fra de kristne religionssamfund og da man ikke blot i almindelighed har tillagt den mosaiske kateket kompetence til at udføre ministerialia, men tillige i året 1817 specielt har tilladt at den daværende kateket måtte holde religiøse taler under gudstjenesten - de mosaiske kateketer skul


Politivennen nr. 917, Løverdagen, den 27de Juli, 1833. Side 510-?   

Redacteurens Anmærkning

Artiklen slutter på side 511, side 512-513 mangler. Samme situation diskuteres i 1838 hvor dr. Wolff igen er på rejse.

Bølgerne gik tilsyneladende højt i Synagogen, se fx Kjøbenhavnsposten den 25. juli 1833:
Kjøbenhavn den 23de Juli 1833 ---I Anledning af, at et af Medlemmerne af den mosaiske Menighed den 13de dennes blev udviist af Synagogen, læstes i Adresseavisen af 22de ds. en Opfordring til "de Christne, der overværede Gudstjenesten i den jødiske Synagoge" den ovennævnte Aften, "og vilde vidne i Anledning af de voldsomme Optrin, der fandt Sted under Gudstjenesten" om at aflægge Billet herom paa Adressecontoiret. I s. Avis af 23de ds. bekjendtgjorde Forstanderskabet, for at forebygge "Misforstaaelse blandt Publikum", at der "ingen voldsomme Optrin fandt Sted i Synagogen d. 13de ds"; men at "Forstanderskabet kun var nødsaget til at lade R. J. Eibeschütz vise ud af Kirken, formedelst utilbørligt Forhold under Gudstjenesten." Hr. Fuldmægtig og Exam juris R. J. Eibeschütz har nu i Adresseavisen kundgjort, "at der til Retten af ham er indgivet Klage den 15de ds. imod Synagogeforstanderskabet, paa Grund af den mod ham udøvede, uforskyldte Krænkelse under Gudstjenesten", og at "Sagens sande Sammenhæng skal nærmere komme til offentlig Kundskab."