Noget til Eftertanke for Forfatteren af et i Kjøbenhavnsposten Nr. 100 indrykket Stykke: Noget om de nyeste israelitiske Stridigheder.

I Kjøbenhavnsposten nr. 100 for dette år er indrykket et stykke under titel af: "Noget om de nyeste israelitiske stridigheder" hvori den sandsynligvis til det mosaiske trossamfund henhørende forfatter med diktatorisk egoisme, ensidigt tilkendegiver sine efter egen mening begrundede anskuelse. Da denne over jammerlige skrivesyge klagende ynder af moderniseret religionsøvelse, ikke ved om han skal harmes eller le ad nogle framsatte (som han kalder dem) stridsspøgsmål, og vist nok efter det lærde og filosofiske anstrøg at regne, han bestræber sig for at give sit overfladiske produkt, henregner sig blandt en af de ti i København han antager "næppe" at kunne fatte eller forstå de påpegede bønner, vil dog en de foregående i denne anledning i dette blad fremsatte spørgsmål uvedkommende, men til det mosaiske trossamfund henhørende, søge at bringe den af ekstreme lidenskaber hjemsøgte forfatter i nogenlunde takt.

De af Dem anførte lærde rabbinere Salomon, Kley etc. der hverken henholder sig til den skriftlige eller mundtlige lov, har selv måttet fortære deres uvilje over bønnerne da Hamborgs berømte og lærde overrabbiner aldeles ikke var af deres mening, men imod den, og erklærede den for at være sekterisk, hvilken egenskab De muligvis selv besidder.

Aben-Esra henhørte til den portugisiske, ikke til den israelitiske afdeling, hvoraf det er tænkeligt at nogen meningsforskellighed kunne opstå hos ham. Men uden at tage hensyn hertil, er hans i kommentaren til Koheleth ytrede (som De kalder det) rimelige harme, ikke bevis for at denne er grundet, eller nogen bevisgrund for rigtigheden af de tilstigtede forandringer med bønnerne og ceremonierne i den nye synagoge i København. For i alle Europas synagoger er Aben-Esras mening forkastet, bønnernes uforanderlighed anerkendt og "Israels vedtægter er religionslove" gældende. Da nu Mischnas hellige forfatter siger i Ediusch, 1. afdel. 5. forkl.: "Et rabbinerkollegium kan ikke kuldkaste de af foregående rabbinerkollegier bestemte vedtægter med mindre dets præsis besidder lige så dybe kundskaber som de der stod i spidsen for disse, og medlemmernes antal er talrigere", så mener jeg at ingen forandring kan finde sted ved gudstjenesten uden at krænke den mundtlige lov hvilket er det samme som at krænke Guds lov. Og salomen siger "Forlad ej din moders d.e. religionens lov".

Ved sindigt at tage dette i betragtning, vil De sandsynligvis forsættes i en mindre eksalteret tilstand og føle mindre kald til at skrive for "ukyndige i almindelighed", da der foruden de ti: De antager næppe at forstå bønnerne, muligvis kunne findes en ellevte der kunne få lyst til at overbevise Dem om at ikke alene Deres grunde er svage, men ligeledes Deres gaver i regnekunsten. Selv om moderniserede jøder ville stræbe at svække vores religions kraft og moral, og forvandle den selv til et slags hedenskab, ville dens hellige grundvold der i årtusinder har været urokkelig, med Guds hjælp! ikke nu lade sig rokke, men trodse ethvert ugudeligt forsøg herpå *).

*) Ville ikke tillige synagogen lide betydelige skår i dens indtægter når på grund af en en reform i gudstjenesten, kun den mindre del af menigheden ville besøge den, men de fleste forrette andagten hjemme?

(Politivennen nr. 856, Løverdagen den 26de Mai 1832, s. 345-348).