Hvis den uorden at holde læsseplads for is på Ladegårdsvejen ved Søerne, hvilket sker hvert år, og nu ved tiltagende frost sandsynligvis snart kan ventes atter at ske, ikke ganske kan forbydes, da forventes dog at noget opsyn må sættes derved for at indskrænke denne uorden, hvoraf opstår at færdslen gøres vanskelig, ja undertiden spærres af isvognene da kuskene ikke synderligt ænser de kørendes beden og råben om plads. At heste som skulle der forbi, skræmmes ved kastning med isstykkerne og ved at se de store isstabler som undertiden opstilles der. At betydelige levninger af is ofte bliver liggende på vejen til de smelter bort, og i den tid spærrer den for gående bedste del af vejen. Samt hvad der er noget af det værste, ved en mange dage varende vandflod på vejen skader denne særdeles meget. Endelig kan let ske hvad indsenderen engang har set ved dagslys, at ridende om natten kan styrte med hesten over de isklumper som er tabt og bliver liggende på vejen, indtil de smelter bort eller køres i stykker.
Politivennen nr. 837. Løverdagen den 14de Januari 1832, s. 27-28.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar