I de offentlige Blade fortælles: at Politiet i Paris har i sinde at gøre ende på Saint-Simonisternes Konventikelprædikener. Salen Taitbout, hvor disse missionærer hidtil om søndagen gav den arbejdende klasse undervisning, skal fra en vis tid lukkes, og indgangen til samme besættes med bevæbnet magt. Her holder magister Lindberg, uforstyrret, hver søndag offentlige andagtsøvelser i privat hus uden for byen, og truer enhver der offentligt vil tale om ham eller hans virksomhed. (Se Adresseavisen nr. 8, tirsdag den 10. januar i år).
Politivennen nr. 837. Løverdagen den 14de Januari 1832, s. 29-30.
Artiklen suppleres i "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende". 7. februar 1832. Den citerede først ovennævnte artikel og tilføjede:
Politivennen nr. 837. Løverdagen den 14de Januari 1832, s. 29-30.
Redacteurens Anmærkning
Artiklen affødte et sagsanslæg fra Lindberg, se Omtale. Her er artiklerne optrykt. Den omtalte artikel i Adresseavisen er denne:Advarsel.Det var i øvrigt ikke første gang Visby og Lindberg kom i klammeri med hinanden. I 1834 frikendte højesteret såldes H. Visby for kætteri, efter at Lindberg havde rejst klage imod ham.
At jeg har gjort de foreløbig fornødne Skridt, for at saggive Redacteuren af "Dagen" Etatsraad Fr. Thaarup for hans Fornærmelser mod mig i Dagen 1832 Nr. 5 og Cancellieraad S. Hempel i Odense, som først har fremført disse Fornærmelser i sin Avis, samt Pastor C. H. Visby, Capellan ved Vor Frelsers Kirke, ligeledes for hans fornærmelige Udtryk mod mig i hans Ugeblad "For practisk Christendom" 1831 Nr. 52, bringer jeg herved til offentlig Kundskab, for saaledes paa det eftertrykkeligste at advare alle Redacteurer af offentlige Blade og Andre om for Fremtiden at afholde sig fra at optage andre Artikler i deres Blade, mig og min Virksomhed vedkommende, end de maatte trøste sig til som Sandhed at kunne vedstaae og bevise for Domstolene, da jeg er til Sinds for Fremtiden strax at drage Enhver til Ansvar, som skulde forsøge paa at vedblive at misbruge Pressen til alle Slags Fornærmelser imod mig
Jacob Chr. Lindberg
Magister artium.
Artiklen suppleres i "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende". 7. februar 1832. Den citerede først ovennævnte artikel og tilføjede:
"Enhver Upartisk vil ved første Øiekast, som ogsaa efter nøiere Granskning, vistnok finde, at jeg, ved historisk at fremsætte disse tvende Kjendsgjerninger, uden mindste Sammenligning eller Bedømmelse, ikke det fjerneste har havt den Hensigt at fornærme Nogensomhelst; men at hentyde paa, at vi, i vort lille lykkelige Danmark, under en absolut monarkisk Regent, nyde større Frihed, end Indvaanerne i et Land, hvis Konges Magt er indskrænket af 2de Kamre og et Charte. At jeg til Slutning har sagt: "At Hr. Mag. Lindberg truer Enhver, der offentligen vil omtale ham eller hans Virksomhed,"kan ikke ansees for noget fornærmeligt fra min Side, da jeg blot har anført hans egne Ord (see Adressavisen No. 8), men altsaa i det høieste maa antages for en Misbilligelse af, at Hr. Magisteren ikke stiltiende paaskjønner den uforstyrrede Ro han nyder til at fremme sit forehavende Værk. Det er derfor mig, og vist Mange med mig, ubegribeligt hvorledes dette ubetydelige og uskyldige Stykke har kunnet foranledige Hr. Magisteren til, i Gaarsavisen, at lade indrykke et Avertissment, hvori han slaaer om sig med: "Løgn og Fornærmelser," og truer mig med Loveen Strænghed; ja det er mig saa meget mere ubegribeligt som jeg aldrig nogensinde med en Tøddel har omtalt den mig aldeles ubekjendte Hr. Mag. Lindberg, eller den Sag han siger sig at ville forsvare, ihvorvel ellers endeel af hans offentlige Færd ikke har fundet mit Bifald. Saaledes mishager mig f. Ex. hans igjentagne langvarige Strid med Hr. Prof. Clausen; - hans Angreb paa adskillige af Hovedstadens agtede og agtværdige geistlige; - hans Sag med Bogtrykker Jørgensen - og hans truende Avertissementer. Det er vel muligt, at der blandt hansTilhørere kunne findes nogle, som finde Behag i Sligt, men jeg herimod kan ikke andet end ønske: at den Mand, der af egen Drivt paatager sig, at forkynde Jesu ypperlige Lære uforfalsket, ogsaa vilde træde i hans Fodspor, som i sin hele Vandet, gav lysende Exempler paa Kjærlighed, Sagtmodighed, Ydmyghed, Fredsommelighed, Taalmodighed, Overbærelse og Tolerance, og som selv under sin haardeste Forfølgelse, sagde til sin væbnede Forsvarer: stik dit Sværd i Balgen, thi hvo, som griber til Sværdet, skal omkomme ved Sværdet! - Slutteligen erklærer jeg for de af Politievennens Læsere, der nu i 16 Aar har yndet mit Blad for dets Frimodighed, Sandhedskjærlighed og Upartiskhed: at jeg med Rolighed og aldeles uden mindste Frygt oppebier ethvert Foretagende af Hr. Mag. Lindberg imod mig, og skal ingen skrivtlig eller mundtlig Trusel bevæge mig til at ansee Nogensomhelst forr et Noli me Tangere, eller afholde mig fra, med Frimodighed, som hidtil, lov igen at omtale hvor og hos hvem jeg maatte finde noget Urigtigt eller Ulovligt, saalænge jeg staaer under vore gode Loves Beskyttelse,og ikke under en Pave, der med sin Banstraale kan tilintetgjøre Trykkefrihedsforordningen af 27de September 1799."Se i øvrigt Politivennen nr. 841.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar