12 september 2016

Opfordring til Synagogeforstanderskabet.

Fremgangsmåden at bortvise eller true med at kaste et menighedsmedlem ud fra synagogen når det under gudstjenesten benyttede en ledig stol eller plads der ikke tilhører den pågældende, som dennes direkte ejendom syntes at være sat i bero af vedkommende, og det uden tvivl indtil udfaldet af den proces der i anledning af det er indledt mod forstanderne, er endt og kundgjort.

Imidlertid viser det sig at man har taget fejl i sin mening herom, idet man atter finder for godt at gøre brug af en formentlig rettighed hvortil man vist nok bør vide at man hverken har haft eller har endog den allermindste hjemmel!!

Indsenderen kan derfor ikke undlade at gøre de pågældende opmærksomme på at ingen som helst her i landet har ret til at foretage sig hvad der strider mod lovene og borgernes ejendomsret. Men tilføjer endnu at han oprigtigt vil råde forstanderne ikke at foretage sig nogen videre kraftanvendelse i forberørte anledning, men derimod roligt og i al ærbødighed afvente den forventede kongelige landsoverrets dom der snart vil oplyse dem angående et anliggende hvori det forekommer os at De enten er eller ønsker at antages for at være aldeles fremmede.

Eibeschütz

(Politivennen
 nr. 951, Løverdagen den 22de Marts 1834, s. 198-200) 


Redacteurens Anmærkning

Andre steder i landet berettede Kjøbenhavnsposten den 1. december 1834 om ekskommunikation af jøder:

Af en Artikel i "Itzehoer Wochenbl." erfares at Overrabbineren i Altona endnu har for Skik, at sætte Israeliter i Ban. Tre Israeliter i Rendsborg oplyse nemlig i dette Blad, at naar en Israelit er en anden Israelit Penge skyldig, og denne klager derover hos hiin Overrrabbiner, hvilket kan skee, om Gjelden ogsaa kun er nogle Mark, saa udstæder denne et Stævningsbrev, for hvilket maa betales 22 Sk., og hvori den Anklagede opfordres til, at møde inden 6 Dage for Retten. Den fattige Skyldner, som ikke kan møde eller lade møde, erholder en ny Stævning inden 6 Dage og dømmes til at betale Omkostningerne. Tredie Gang citeres han, under trudsel af Ban, og nu udslynges i Udeblivelsestilfælde Banstraalen. Selv om den Anklagede møder ved første Stævning, og undskylder sig med Uformuenhed, indtræder Bansætteelsen alligevel, dersom han ikke inden 30 Dage har betalt. Denne Ban bestaaer i, at Skyldneren excommuniceres, hans Navn opslaaes paa en i Synagogen hængende sort Tavle; han maa nu ikke mere besøge Synagogen, eller bivaane nogensomhelst kirkelig Handling. I Rendsborg leve endnu 4 bansatte Israeliter, af hvilke den Ene har været excommuniceret i 25 Aar. En Femte trues for Øieblikket med Banstraalen for en Gjeld af 8 Mark.
Denne artikel blev imødegået i Kjøbenhavnsposten, 8. januar 1835:
Nogle Rendsburger Israeliter, der kalde sig "Venner af Sandheden", have seet sig foranlediget til, i Anledning af den i offentlige Blade omtalte Bansættelse af israelitiske Debitorer, i "Itzehoer Woncheblatt" at erklære: "at denne Ban, der alene bestaaer i Udelukkelse fra Synagogen, er grundet paa det Princip: "at Opfyldelsen af retmæssige Forpligtelser til Medmennesker, er Grundvolden for al Religion, og at offentlig Gudsdyrkelse af dem, der ikke efterkomme den første hellige Pligt ikke er Andet end en tom Tant og offentlig Forargelse." Fremdeles oplyse det at bemeldte Ban ikke udgaaer fra Overrabbineren, men fra den israelistiske Ret i Altona; at den ikke anvendes imod Skyldnere, der ei kunne betale, men kun imod dem, der ei ville betale, og at saasnart En med Eed har bekræftet sin Uformuenhed til at opfylde en indgangen Forpligtelse, finder den paa ham ingen Anvendelse. Denne Ban, der desuden ved allerhøieste Privilegium er tilstaaet den jødiske Ret, som første Tvangsmiddel, skal iøvrigt allerede ved flere Leiligheder have viist sig at være af Nytte: saameget mere som kun Uredelige, ikke Fattige, behøve at frygte den."