23 oktober 2016

Til Synagoge-Forstanderskabet!

Det strider mod lovene og mod den skik der finder sted i landets kirker at man tillukker adgangen til synagogen når gudstjeneste holdes der (uanset om præsten fungerer eller ikke).

Det strider mod loven og mod nævnte skik at man byder folk (de fattige ikke undtaget!) at fratræde de pladser der er ledige, når samme tages i besiddelse af et menighedsmedlem under afholdelse af gudstjenesten.


Det strider mod kirkeandagten og den ret enhver kirkebesøgende tilkommer at der placeres opsynsmænd i synagogen der hele tiden tilkendegiver deres nærværelse ved "Tys" ! "Tys" ! "Hørt's" ! "Hørt's" ! 


Endelig strider det mod agenden at det forbydes vedkommende lydeligt at udtale "Baruch hue, schmau og amen."


Disse "uordener" som finder sted i synagogen og forgæves mundtligt er påtalt, bedes snarest muligt bortryddet af det velsindede og respektive forstanderskab.


Politivennen nr. 914, Løverdagen, den 6te Juli, 1833. Side 468-469.

"Det strider mod lovene og mod den skik der finder sted i landets kirker at man tillukker adgangen til synagogen når gudstjeneste holdes der." (Synagogen, 2016. Eget foto.)


Redacteurens Anmærkning

Artiklen kom få måneder efter Synagogens indvielse. På forsiden af Kjøbenhavnsposten 13. april 1833 kunne man læse Wolffs indvielsesbøn på tysk: Gebet bei der Einweihng des Israelischen Gotteshauses zu Kopenhagen, am Tage nach dem Pefachfeste 5593, den 12ten April 1833, gesprochen von Dr. Abraham Alexander Wolff.

Selve indvielsen af Synagogen blev omtalt i Kjøbenhavnsposten den 12. april 1833:
Kjøbenhavn den 12te April 1833. - I Formiddags blev den herværende mosaiske Menigheds nye Synagoge høitideligen Indviet. Til denne Indvielsesfest havde indfundet sig en talrig Forsamling af mosaiske Troesbekjendere, saavelsom og af Christne, som dertil havde erholdt Adgangskort, og blandt hvilket man saae flere af det Kongelige Danske Cancellies Deputerede, Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat o. fl. høiere Embedsmænd. Høitideligheden aabnedes Kl. 10½ med den, ved Indtrædelsen i Gudshuus, efter den mosaiske Ritus, brugelige hebraiske Bøn: Ma tohu ("Hvor skjønne ere dine Pauluner, Jacob! dine Tabernakler, Israel! etc.); Instrumentalmusiken blev ved denne Leilighed, som i det Hele under Høitideligheden, udført af det kongl. Kapel; Vokalmusiken af Dilenttanter af den mosaiske Troesbekjendelse. Da denne Bøn var endt, blev, ligeledes i det hebraiske Sprog, afsjungen den 84de Psalme ("Længselefter Guds Huus og denoffentlige Gudsdyrkelse")hvilkeen Menigheden bad med i stille Andagt. Imedens Choret sang det sidste Vers af Psalmen, betraadte Præsten, Hr. Dr. A. A. Wolff, prædikestolen, og holdt, i det tydske Sprog, med den for denne udmærkede aandelige Taler egne Veltalenhed, Kraft og Inderlighed, Indvielses-Prædikenen, hvortil Texten var valgt af Ps. 84, 2-7. Efter Prædiken blev afsjungen paa hebraisk den 24de Psalme (Indvielses-Hymne). Paa det 6te Vers (Chor) af denne Psalme fulgte en Pause, under hvilken Thorarrullerne (de paa Pergament skrevne Moses-Bøger) bleve hentede i høitidelig Procession. Ved Togets Indtrædelse og under den derpaa følgende Hakapha (Procession) sang Forsamlingen de derpaa følgende 4 Vers af Hymnen, som sluttedes med Chor. Medens Thorarullerne hentedes, begave tvende Forstandere sig hen for Hechal (det hellige Skab) og aabnede dette i det samme Øieblik Forsangeren begyndte det 7de Vers ("I Porte, opløfter eders Hoveder etc."), saaledes at den Ene trak Forhænget tilside, og den Anden aabnede Døren, hvorefter de toge Plads, hver paa sin Side af Hechal. Ved Slutningen af Psalmen naaede Toget med Thoraerne Opgangen til Hechal, hvor en Thora blev overleveret Forsangeren, som her istemte en Hymne, hvis enkelte Stropher bleve gjentagne og afløste med tilsvarende, af Choret og Menigheden, og imedens Menigheden sang Slutningen af samme, bleve Thoraerne, ved den Ene af de ved Hechal staaende Forstandere, indsat i samme. Toget bortfjernede Tribunen og holdt Indvielsesbønnen, som han indledede med de brugelige Takkebønner g sluttede med følgende Ord: "So, o Gott, werde Dir geweiht und durch Dich gesegnet dieses Haus, dass es ewiglich sei vor Dir; denn was Du Herr segnest, dass ist gesegnet ewiglich. Erhöre, Herr, o Gott Zebaoth, dies Gebet. Amen." Handlingen sluttedes med den hebraiske Sang: Adon Olam ("Du Verdens Drot, Sin store Magt" etc.) hvornæst Velsignelsen lystes over Forsamlingen. - Den hele Indvielses-Handling bar ganske Præget af den Værdighed og Høitidelighed, som stemme med den religiøse Gjenstand for samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar