Motto: Der skal være fred inden din muur; rolighed i dine palasser. Dav. 122 Ps.
Det var vist nok at ønske at al begravelse på stadenskirkegårde endelig måtte ophøre, og kirkegården udjævnes til åbne pladser ligesom ved Frue Kirke, Men næppe på noget sted fremtrænger dette ønske sig tydeligere end på Trinitatis Kirkegård der er så opfyldt med lig at jorden og gravene ligger flere alen højere end gangs og de tilstødende gaders niveau.
Dog så længe begravelser finder sted der, er det vist nok de ansvarliges pligt at sørge for at intet forstyrrer eller tilintetgør hvilestederne for de der er jordet der. Men hertil er det gitterværk der omgiver kirkegården, ikke i stand, da det især fra den lille dør til kirken ned mod udgangen ved Springgade, er så aldeles rådnet og forfalden at der kun behøves en kraftfuld hånd til at rive de hele overende. Flere stolper er aldeles rådne og mange af gitterstavene mangler så at der er åbnet fri adgang for hunde, katte og drenge, af hvilke de sidste let finder adgang til kirkegården over gitterets ruiner.
Med "Springgade" (den nordligste del af Pilestræde) i ryggen ses her placeringen af kirkegården rundt om Trinitatis Kirke. en lille rest er bevaret ved koret, samt nogle gravsten.
Ubehageligt er dette for dem som har familiebegravelser på kirkegården og som ønsker disse grave fredet, og endnu mere ubehageligt må det være for kirkens betjente til hvem besørgelsen af gravenes vedligeholdelse er betroet og som derfor nyder betaling, når de kort efter en gravs oplægning, ser arbejdet tilintetgjort. Man håber derfor at kirkens agtværdige værge der ved flere lejligheder har lagt sin omhu for kirken og for sin pligtopfyldelse for dagen, vil finde at denne anke også fortjener hans opmærksomhed og bevæger ham til at virke alt hvad der står i hans magt for at skaffe kirkegården fred og dens omgivelser et anstændigt udseende.
På fremmede steder gøres mange opofrelser for at pryde gudshusene og deres omgivelser, det er derfor nødvendigt at vi her til lands i det mindste foranstalter det fornødne. Vel vides det at kirken ikke er rigeligt dateret, men til nødvendig udgift må der dog altid kunne gøres udvej, og vist nok ville mange af de af menighedens medlemmer der har gravsteder på kirkegården, findes villige til et offer for at sikre deres familiers og venners hvilesteder fra nedtrædelse eller vanhelligelse. Måske vil snart en heftig blæst gøre absolut det der her kun er fremsat som et beskedent ønske.
(Politivennen nr. 952, Løverdagen den 29de Marts 1834, s. 219-221)
Det var vist nok at ønske at al begravelse på stadenskirkegårde endelig måtte ophøre, og kirkegården udjævnes til åbne pladser ligesom ved Frue Kirke, Men næppe på noget sted fremtrænger dette ønske sig tydeligere end på Trinitatis Kirkegård der er så opfyldt med lig at jorden og gravene ligger flere alen højere end gangs og de tilstødende gaders niveau.
Dog så længe begravelser finder sted der, er det vist nok de ansvarliges pligt at sørge for at intet forstyrrer eller tilintetgør hvilestederne for de der er jordet der. Men hertil er det gitterværk der omgiver kirkegården, ikke i stand, da det især fra den lille dør til kirken ned mod udgangen ved Springgade, er så aldeles rådnet og forfalden at der kun behøves en kraftfuld hånd til at rive de hele overende. Flere stolper er aldeles rådne og mange af gitterstavene mangler så at der er åbnet fri adgang for hunde, katte og drenge, af hvilke de sidste let finder adgang til kirkegården over gitterets ruiner.
Med "Springgade" (den nordligste del af Pilestræde) i ryggen ses her placeringen af kirkegården rundt om Trinitatis Kirke. en lille rest er bevaret ved koret, samt nogle gravsten.
Ubehageligt er dette for dem som har familiebegravelser på kirkegården og som ønsker disse grave fredet, og endnu mere ubehageligt må det være for kirkens betjente til hvem besørgelsen af gravenes vedligeholdelse er betroet og som derfor nyder betaling, når de kort efter en gravs oplægning, ser arbejdet tilintetgjort. Man håber derfor at kirkens agtværdige værge der ved flere lejligheder har lagt sin omhu for kirken og for sin pligtopfyldelse for dagen, vil finde at denne anke også fortjener hans opmærksomhed og bevæger ham til at virke alt hvad der står i hans magt for at skaffe kirkegården fred og dens omgivelser et anstændigt udseende.
På fremmede steder gøres mange opofrelser for at pryde gudshusene og deres omgivelser, det er derfor nødvendigt at vi her til lands i det mindste foranstalter det fornødne. Vel vides det at kirken ikke er rigeligt dateret, men til nødvendig udgift må der dog altid kunne gøres udvej, og vist nok ville mange af de af menighedens medlemmer der har gravsteder på kirkegården, findes villige til et offer for at sikre deres familiers og venners hvilesteder fra nedtrædelse eller vanhelligelse. Måske vil snart en heftig blæst gøre absolut det der her kun er fremsat som et beskedent ønske.
(Politivennen nr. 952, Løverdagen den 29de Marts 1834, s. 219-221)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar