Hr. politiven!
De som godhedsfuld har rådet bod på så manges brøst og nød, hjælp også mig i min store elendighed! Vel er jeg kun en lille stakket gade, men på grund af min beliggenhed stærkt besøgt af fodgængere, og det ikke alene af små nydelige kokkepiger med deres ofte rigt ladede torvekurve, men også på grund af det kongelige hotel som begrænser min søndre side, af mange høje personer der endog tit er udenbys og udenlands fra. Af alle disse må jeg hver dag tåle de allerstørste fornærmelser. I søleføre på grund af de i mit nordre fortov værende brede og dybe sår der vel efter deres alder skulle tros ulægelige, men som man dog vil påstå at en brolægger og hans jomfru kunne læge i nogle få timer. Min anden og lige så store nød der også skaffer mig mange forbandelser, er at jeg i godt vejr på samme nordre side, hele sommeren aldeles spærres af et eller to store sengelad der anbringes ganske tæt til husene og således nøder fodgængerne til en 20-30 alens omvej ud på gaden. Ja hvad som nær har bragt mig ganske til fortvivlelse er at man da det næstsidste onsdag tidligt på formiddagen regnede, vel tog sengeklæderne bort, men lod ladet stå ubrugt hele dagen til kl. 9 aften, og man vil påstå at det især skal være en mosaisk husejers blive ægtemage som tager sig denne selvrådighed over mig. Jeg kræver kun uge ret med andre gader: en fri, jævn passage hvortil alle mine beboere og betrædere må anses berettigede, og håber at De godhedsfuld vil komme mig til hjælp med at skaffe mig denne ret.
Mine kærlige forældre der har givet mig et heldspående, skønt navn, har næppe drømt om nogensinde at se mig i en så jammerlig forfatning. Og kan jeg ikke hjælpes, da må jeg ydmygt andrage på at blive omdøbt, og kaldt Akogvestræde, for det synes allerede at indeholde en bitter spot når man kalder mig
Fortunstræde.
(Politivennen nr. 969, Løverdagen den 26de Juli 1834, s. 527-529)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar