Enhver
istemmer vist med indsenderen af dette at det ville være højst
ubehageligt når ikke blot både unge og gamle af begge køn til alle tider
var sikret for fornærmelse eller overlast på gaderne. Samt at alle gadeoptrin, som er oprørende for
ethvert følende og ordenselskende menneske, burde
hæmmes, dvs at de eksisterende politianordninger desangående blev
overholdt. Men man ser også daglig beviser på at noget sådant på grund af vores velklædte og lasede pøbel, gammel og ung, ikke er eller vil være muligt uden at der bestandig findes politi på gaderne til at opretholde orden og pågribelse af lovovertræderne.
Da nu en sådan bestandig patruljering ville kræve et betydeligt større personale af politibetjente end det allerede eksisterende der ikke er ubetydeligt, og kommunens udgifter ville forøges alt for mærkbart ved det, så tror indsenderen at tale i enhver ordenselskendes ånd ved at gøre følgende forslag, som hvis det blev realiseret, vil kunne udrette det samme uden mindste udgift for det offentlige, og tanken derom er opstået hos ham ved at se gadeoptrin af alskens slags, såsom slagsmål mellem voksne der sædvanligvis endes med at den nedkastede sparkes i ansigtet, med støvler, sko ja endog træsko.
Drengeslagsmål der ender med et slag eller spark der ødelægger helbredet så indsenderen for ganske kort tid siden, idet en dreng på 10 til 12 år sparkede en mindre så at han faldt om og havde ved hjemkomsten et brok til påmindelse. Sådant skal være samme større drengs sædvanlige færd. Slagsmålet fandt sted på hjørnet af Store Kannikestræde og Købmagergade, og gerningsmanden retirerede op i et af de første huse i Kannikestræde ligefor Regensen.
Videre: uforsvarlig stærk kørsel og riden, tyrannisk behandling mod kreaturer, beskænkede personers forfølgelse og mishandling, rejemænd, skødesløst stikkende omkring med jernpikken på stangen af deres rejegarn. På fortovene møllerkarle og drenge i deres melede, skorstensfejere i deres sodede dragter og med smudsige koste under armen. Slagterkarle og drenge med blodige trug, hvorpå der er enten kød eller huder. Smudsige malerdrenge med malerpotter. Pjaltede lazaroner af begge køn der en passant skiller sig ved deres utøj. Sælgerkoner og tjenestepiger - alias: jomfruer - med deres kurve, karle, fruentimmer og børn med byrder, ronderende såkaldte damer og gadejunkere der i deres kådhed gående arm i arm eller slående en passiar af på de smalleste steder, spærrer fortovene. Sjoverhobe på hjørnerne og utallige lignende unoder som alle let kunne hæves når en der var kompetent til det og kunne legitimere sig som sådan, var til stede. Men som man nu med harme må se på for ikke at udsætte sig for ubehageligheder, ja muligvis mishandlinger.
Indsenderen har hørt mænd hvis stilling, alder og sindighed gør dem agtværdige, ved sådanne optrin ytre at de sikkert ville gribe kraftigt i til ordenshåndhævelse når de kunne legitimere sig som berettiget til det. Forslaget er altså: at en opfordring udgår fra politiet til mænd af uplettet rygte og bekendt sindighed at modtage tegn fra samme, ved hvis forevisning dem måtte ydes samme lydhørhed og lydighed som det egentlige politi der assisterede når det behøvedes. Men da disse mænd ikke attrår eller modtager løn eller gage, og blot som patrioter påtager sig et vel endog stundom farefuldt erhverv, så burde de heller ikke betragtes som simple politibetjente. Men gives et tegn som var forskellig fra disses, og ved forevisning af dette som vægterne naturligvis burde kende, skulle de kunne få assistance.
(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 539-543)
Da nu en sådan bestandig patruljering ville kræve et betydeligt større personale af politibetjente end det allerede eksisterende der ikke er ubetydeligt, og kommunens udgifter ville forøges alt for mærkbart ved det, så tror indsenderen at tale i enhver ordenselskendes ånd ved at gøre følgende forslag, som hvis det blev realiseret, vil kunne udrette det samme uden mindste udgift for det offentlige, og tanken derom er opstået hos ham ved at se gadeoptrin af alskens slags, såsom slagsmål mellem voksne der sædvanligvis endes med at den nedkastede sparkes i ansigtet, med støvler, sko ja endog træsko.
Drengeslagsmål der ender med et slag eller spark der ødelægger helbredet så indsenderen for ganske kort tid siden, idet en dreng på 10 til 12 år sparkede en mindre så at han faldt om og havde ved hjemkomsten et brok til påmindelse. Sådant skal være samme større drengs sædvanlige færd. Slagsmålet fandt sted på hjørnet af Store Kannikestræde og Købmagergade, og gerningsmanden retirerede op i et af de første huse i Kannikestræde ligefor Regensen.
Videre: uforsvarlig stærk kørsel og riden, tyrannisk behandling mod kreaturer, beskænkede personers forfølgelse og mishandling, rejemænd, skødesløst stikkende omkring med jernpikken på stangen af deres rejegarn. På fortovene møllerkarle og drenge i deres melede, skorstensfejere i deres sodede dragter og med smudsige koste under armen. Slagterkarle og drenge med blodige trug, hvorpå der er enten kød eller huder. Smudsige malerdrenge med malerpotter. Pjaltede lazaroner af begge køn der en passant skiller sig ved deres utøj. Sælgerkoner og tjenestepiger - alias: jomfruer - med deres kurve, karle, fruentimmer og børn med byrder, ronderende såkaldte damer og gadejunkere der i deres kådhed gående arm i arm eller slående en passiar af på de smalleste steder, spærrer fortovene. Sjoverhobe på hjørnerne og utallige lignende unoder som alle let kunne hæves når en der var kompetent til det og kunne legitimere sig som sådan, var til stede. Men som man nu med harme må se på for ikke at udsætte sig for ubehageligheder, ja muligvis mishandlinger.
Indsenderen har hørt mænd hvis stilling, alder og sindighed gør dem agtværdige, ved sådanne optrin ytre at de sikkert ville gribe kraftigt i til ordenshåndhævelse når de kunne legitimere sig som berettiget til det. Forslaget er altså: at en opfordring udgår fra politiet til mænd af uplettet rygte og bekendt sindighed at modtage tegn fra samme, ved hvis forevisning dem måtte ydes samme lydhørhed og lydighed som det egentlige politi der assisterede når det behøvedes. Men da disse mænd ikke attrår eller modtager løn eller gage, og blot som patrioter påtager sig et vel endog stundom farefuldt erhverv, så burde de heller ikke betragtes som simple politibetjente. Men gives et tegn som var forskellig fra disses, og ved forevisning af dette som vægterne naturligvis burde kende, skulle de kunne få assistance.
(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 539-543)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar