22 september 2016

Gade-Politie uden Bekostning.

Enhver istemmer vist med indsenderen af dette at det ville være højst ubehageligt når ikke blot både unge og gamle af begge køn til alle tider var sikret for fornærmelse eller overlast på gaderne. Samt at alle gadeoptrin, som er oprørende for ethvert følende og ordenselskende menneske, burde hæmmes, dvs at de eksisterende politianordninger desangående blev overholdt. Men man ser også daglig beviser på at noget sådant på grund af vores velklædte og lasede pøbel, gammel og ung, ikke er eller vil være muligt uden at der bestandig findes politi på gaderne til at opretholde orden og pågribelse af lovovertræderne. 

Da nu en sådan bestandig patruljering ville kræve et betydeligt større personale af politibetjente end det allerede eksisterende der ikke er ubetydeligt, og kommunens udgifter ville forøges alt for mærkbart ved det, så tror indsenderen at tale i enhver ordenselskendes ånd ved at gøre følgende forslag, som hvis det blev realiseret, vil kunne udrette det samme uden mindste udgift for det offentlige, og tanken derom er opstået hos ham ved at se gadeoptrin af alskens slags, såsom slagsmål mellem voksne der sædvanligvis endes med at den nedkastede sparkes i ansigtet, med støvler, sko ja endog træsko. 

Drengeslagsmål der ender med et slag eller spark der ødelægger helbredet så indsenderen for ganske kort tid siden, idet en dreng på 10 til 12 år sparkede en mindre så at han faldt om og havde ved hjemkomsten et brok til påmindelse. Sådant skal være samme større drengs sædvanlige færd. Slagsmålet fandt sted på hjørnet af Store Kannikestræde og Købmagergade, og gerningsmanden retirerede op i et af de første huse i Kannikestræde ligefor Regensen. 

Videre: uforsvarlig stærk kørsel og riden, tyrannisk behandling mod kreaturer, beskænkede personers forfølgelse og mishandling, rejemænd, skødesløst stikkende omkring med jernpikken på stangen af deres rejegarn. På fortorvene møllerkarle og drenge i deres melede, skorstensfejere i deres sodede dragter og med smudsige koste under armen. Slagterkarle og drenge med blodige trug, hvorpå der er enten kød eller huder. Smudsige malerdrenge med malerpotter. Pjaltede lazaroner af begge køn der en passant skiller sig ved deres utøj. Sælgerkoner og tjenestepiger - alias: jomfruer - med deres kurve, karle, fruentimmer og børn med byrder, ronderende såkaldte damer og gadejunkere der i deres kådhed gående arm i arm eller slående en passiar af på de smalleste steder, spærrer fortorvene. Sjoverhobe på hjørnerne og utallige lignende unoder som alle let kunne hæves når en der var kompetent til det og kunne legitimere sig som sådan, var til stede. Men som man nu med harme må se på for ikke at udsætte sig for ubehageligheder, ja muligvis mishandlinger.

Indsenderen har hørt mænd hvis stilling, alder og sindighed gør dem agtværdige, ved sådanne optrin ytre at de sikkert ville gribe kraftigt i til ordenshåndhævelse når de kunne legitimere sig som berettiget til det. Forslaget er altså: at en opfordring udgår fra politiet til mænd af uplettet rygte og bekendt sindighed at modtage tegn fra samme, ved hvis forevisning dem måtte ydes samme lydhørhed og lydighed som det egentlige politi der assisterede når det behøvedes. Men da disse mænd ikke attrår eller modtager løn eller gage, og blot som patrioter påtager sig et vel endog stundom farefuldt erhverv, så burde de heller ikke betragtes som simple politibetjente. Men gives et tegn som var forskellig fra disses, og ved forevisning af dette som vægterne naturligvis burde kende, skulle de kunne få assistance. 


(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 539-543)

Redacteurens Anmærkning

Forslaget blev gentaget i "Om gadeopløb i København", Politivennen 19. juli 1836, s. 461-467 og i "Et velmeent Forslag." Politivennen nr. 1171, lørdag den 9. juni 1838, side 361-366.


Wilders Plads. Det være nogenlunde her kampen fandt sted, med den omtalte pram liggende langs kajen.

At vold var hyppigt forekommende, og endda måske ved at udvikle sig til sport - i dette tilfælde en boksekamp, fremgik af Kjøbenhavnsposten, 22. oktober 1833. Artiklen må være en af de første egentlige sportsreportager (bortset fra hestevæddeløb):

I Søndag Eftermiddags fandt et hertillands sjeldent Skuespil: en formelig Boxekamp Sted paa Wilders Plads paa Christianshavn. De pugilistiske Kæmper vare tvende Matroser: en engelsk og en nordamerikansk, fra tvende derliggende Koffardieskibe. Kampen gik for sig efter alle Kunstens regler. De øvrige Matroser havde sluttet en Kreds om Boxerne, til hvilken ogsaa flere tilfældigviis didkomne Tilskuere sluttede sig. Hver af Kæmperne havde sine Sekundanter. Nordamerikaneren, en lille, men stærkbygget og smidig Karl, viste sig strax sin høiere og massivere Modstander, Englænderen, overlegen, og satte denne, ved flere velanbragte Stød, et Par Gange hors de combat (idet at Veiret gik fra ham); en Mellemfrist indtraadte da, under hvilken Nordamerikaneren aldeles koldblodigt converserede med sine Kammerater. Ogsaa Kampens endelig udfald var ganske i Faveur af Nordamerikaneren; det afgjørende Stød, han hidbragte Englænderen, var saa kraftigt, at denne styrtede ned i en ved Pladsen liggende Pram, hvor han forblev liggende uden Bevidsthed, indtil hans Kammerater fik ham rusket til Live. Han var saare ilde tilredt og blodig; men Nordamerikaneren havde vidst med saa stor Færdighed at afparere sin Modstanders Stød, at disse forholdsviis kun havde gjort ham liden Skade.
Vold kunne også udvikle sig tragisk, som det fremgik af Kjøbenhavnsposten den 14. juni 1834:
For henved en Maaned siden var det en almindelig Gjenstand for Omtale heri Staden, at en Dreng paa Christianshavn havde under en Trætte dræbt an af sine Kammerater. - Efter de senere i denne Anledning optagne og nu tilendebragte Forhører forholder Sagen sig saaledes: Bødkerdrengen August Gross, der er 14 Aar gammel og nylig kommen i Lære hos Major og Bødkermester Hall, og hans Medlærling Ahrentzen, vare om Morgenen den 15de Mai sidstleden blevne enige om, hver at give 1 Skilling til et Rundebrød og derefter at dele det;  Men da de derpaa skulde til at spise det, kom de i Tvist om, hvo af dem, der skulde have Understykket, hvilket Ahrentzen dog bemægtigede sig og strax beed et Stykke af. Det herover opstaaende Skjænderie, hvorunder der forefaldt adskillige Skjældsord, endtes med, at Ahrentzen gik hen til Gross, der stod og arbeidede ved sin Blok med en Tollekniv i Haanden, og idet han greb fast i ham, og yttrede, at han ikke skulde give en Dreng, der var saa meget ældre paa Værkstedet end han, Øgenavn, gav han ham med Haanden et Slag under Øiet. Gross reiste sig nu op fra Blokken, med Kniven i sin høire Haand, og da Ahrentzen i det samme trængte ind paa ham, for at kaste ham omkuld paa Gulvet, er han rimeligviis kommen til at trykke sig Kniven ind i Underlivet. Han styrtede øieblikkelig tilbage med det Raab: "Han har stukket mig." Uagtet en Læge strax blev hentet og indfandt sig, døde han ved dennes Ankomst. - Gross er vel bleven løsladt af Arreesten, men er dog sat under Justitiens Tiltale.